Skip to main content Search Basket

De 5 vigtigste læringer fra BIM Universe 2019

Byggeri

Alle taler om digitalisering. Og det var også det helt store tema på BIM Universe 2019, som blev afholdt i slut maj.  

Men hvad dækker begrebet egentlig over? Og hvad er formålet med at digitalisere? Et meget relevant spørgsmål, som også blev diskuteret mellem konferencens to keynote speakere – Thomas Terney, ekspert i kunstig intelligens, og Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri – som præsenterede to meget forskellige synspunkter. 

Hvor Michael ser digitaliseringen som en mulighed for at øge produktiviteten, effektiviteten og kvaliteten i byggebranchen er holdningen hos modparten en anden. Ifølge Thomas er den store udfordring i dag, at digitaliseringen netop udelukkende handler om at effektivisere. Men vi glemmer det vigtigste element: kunden. For hvad er det, kunden i bund og grund gerne vil have? Så i stedet for udelukkende at se digitaliseringen og teknologiens mange muligheder som et redskab til at effektivisere, burde vi måske i stedet se det som en helt ny måde at løse behov og udvikle på.  

Hvilke emner var derudover på agendaen på årets BIM Universe? Vi har samlet de 5 vigtigste budskaber til dig til inspiration og overvejelse.

1. Digitalt samarbejde er gået fra skepsis til stor interesse

Mange byggeprojekter forløber ikke som planlagt. Det er en frustration, vi alle kender til, hvad enten du er bygherre, arkitekt, rådgiver eller entreprenør. Derfor har digitalt samarbejde opnået væsentlig større interesse i løbet af de sidste par år, og i dag sættes der ikke længere spørgsmålstegn ved den værdi, du opnår ved at investere i en digital samarbejdsplatform, som giver dig det nødvendige overblik. Derudover er fordelene mange: Du overholder budgettet, skaber besparelser, øger datakvaliteten, optimerer workflows og samarbejde og som resultat sparer værdifuld tid.     

Vil du have indblik i de muligheder, en digital samarbejdsplatform tilbyder dig? Du kan læse mere om Autodesk Construction Cloud her, som tilbyder dig en totalløsning, der samler data ét sted og letter samarbejdet på tværs af byggeriets parter og faser.

2. Opbyg en governancestruktur for, hvordan I kvalitetssikrer byggeprojekter

Har du oplevet, at modeller ikke er opbygget korrekt? At alle byggeriets aktører ikke kender til samarbejdsaftalen på projektet, og hvad den indebærer? At der mangler kommunikation på projektet; hvem gør hvad og hvornår? En af de problematikker, der sprang i øjnene på dette års BIM Universe er, at mange stadig oplever store udfordringer med at kvalitetssikre og skabe overblik over processer og leverancer i alle byggeprojektets faser – lige fra ideoplæg og skitsefase til design og udførelse. Men systematisk kvalitetssikring i alle leverancer betaler sig; og fungerer som hjælp til at undgå fejl og misforståelser mellem byggeriets parter under udførelsen. Har din virksomhed en solid proces, som sikrer, at alle opgaver bliver fuldført?

Mangler din virksomhed hjælp til at definere og få sat struktur på metoder, roller og ansvarsfordeling på jeres BIM-opgaver og workflows, så I sikrer, at opgaverne bliver fuldført? Du kan læse mere og finde inspiration i vores præsentation om vores BIM Audit-program her.

3. Få den digitale planlægning til at fungere

Der er et væld af muligheder, når det kommer til at vælge et digitalt værktøj, som sikrer, at planlægningen af et byggeprojekt foregår mest effektivt muligt. Men der opstår alligevel mange komplikationer, når processerne skal bygges digitalt ind i den måde, vi leverer bygningsprojekterne på. Du laver måske størstedelen i Revit, men andre opgaver som klassifikation, navngivning, beskrivelser osv. bliver i mange tilfælde udarbejdet i Word – det betyder, at væsentlige informationer bliver dekoblet fra modellen. Derfor er det vigtigt at sætte yderligere fokus på, hvordan din virksomhed får den digitale planlægning til at fungere i praksis med henblik på at kunne eksekvere projektet digitalt fra A til Z, så I slipper for de mange analoge og tidskrævende processer. Men har I de rette værktøjer?

Vil du have de rette værktøjer til at sikre den digitale planlægning? Deltag på kurset Digitalt byggeri og IKT-koordinering, som er bygget op omkring fem moduler og følger branchens standard for, hvordan du skal eksekvere BIM-projekter.
Du kan læse vores BIM og IKT kursus her.

4. Vær på forkant med udviklingen og udnyt potentialet i Virtual Reality (VR)

Potentialet i VR er stort inden for byggebranchen og spås at få en vigtig rolle de kommende år. Men hvad kan VR tilbyde dig, som ingen andre digitale løsninger kan? Du kan drage store fordele af VR i både salgs- og kvalitetssikringsprocessen. VR giver dig mulighed for at visualisere bygninger og andre konstruktioner, inden de overhovedet er bygget. Det betyder, at du har mulighed for at vise dine kunder slutproduktet – ikke blot som et billede, men i et miljø, hvor du opnår en virkelighedsfølelse af at stå midt i det. Derudover kan du også benytte VR i design- og produktionsprocesser til at forbedre og kvalitetssikre projektmateriale. F.eks. kan du visualisere tekniske installationer og kontrollere dem i de rette omgivelser, inden du installerer dem.

Vil du vide mere om, hvordan du kan udnytte brugen af VR? Deltag på kurset Revit VR og Visualisering, hvor du får indblik i en række muligheder for at visualisere et projekt grafisk, i billeder og via panoramaer, animationer og VR. Du kan læse mere om kurset her.

5: Skab data rigtigt første gang

Adgang til data er nøglen til både at udvikle og effektivisere byggeriet. Derfor er det vigtigt, at data er tilgængelig på tværs af de forskellige aktører i hele byggeriets værdikæde. Men dataene skal skabes rigtigt første gang. Hvis du eksempelvis ikke får skabt 3D-data med de rigtige metadata korrekt første gang, så opstår der problemer længere fremme i processen. Det kan være, du skal bruge en tilbudsliste, oversigtsliste eller noget helt tredje. Men hvis de data ikke er tilgængelige i BIM-modellen, så du ikke kan trække de relevante lister, eller hvis de er fejlbehæftede, har det konsekvenser for det videre forløb.

Vidste du, at du med NTI FOR REVIT kan sikre, at dine data bliver udstyret med de rigtige metadata fra start, så data fremgår korrekt i alle modeller, tegninger, lister, overførsler, udtræk osv.
Du kan læse mere om NTI FOR REVIT her.

Hvad med fremtiden ?

Byggebranchen står ansigt til ansigt med flere udfordringer i fremtiden.  Byggeriet er blevet mere komplekst – det går udover kvaliteten – og spildtid er stadig et stort problem. Når en håndværker møder ind på byggepladsen, anslås hele 66% af en arbejdsdag at være spildtid.
Det forklarer også manglen på at integrere digitale løsninger, der kan reducere mængden af spildtid. Og det er ikke nogen hemmelighed, at digitaliseringen i byggebranchen går langsommere sammenlignet med andre brancher:

Erhvervslivets gennemsnitlige investering i digitalisering og ny teknologi er 64.000 kr. pr. medarbejder pr. år. Bygge- og anlægsbranchen investerer kun ca. 13.000 kr. pr. medarbejder pr. år.

Men hvad er årsagen til, at det ikke går hurtigere?

Mange i byggebranchen arbejder ud fra små- og mellemstore konstellationer, hvor der er få ansatte og økonomien er knap. Derfor bør vi fremover gøre os tanker om at søge nye organisationsformer, hvor man favner flere discipliner fordelt på flere selskaber. Det kan eksempelvis være, at arkitekter og ingeniører opkøber håndværkfirmaer for at understøtte en større proces og derved opnår et større kompetenceområde.

Vil du vide mere?

Kontakt

Mark Peter Rockall

Divisionsdirektør i Bygdivisionen

+45 44 35 07 57