Fremtidens teknologier i byggebranchen ifølge Autodesk
december 2019Autodesk University samler hvert år flere end 12.000 deltagere fra hele verden, som alle arbejder med at designe, fremstille og bygge verden omkring os. Her giver Autodesk indblik i deres planer og visioner for fremtiden. Vi har samlet en række vigtige budskaber fra konferencen til inspiration til dig her.
Automatisering vil ændre byggeindustrien
Byggebranchen oplever i dag store produktivitetsudfordringer, og automatisering skal i fremtiden øge effektiviteten i byggeriet. Som Autodesks CEO Andrew Anagnost udtrykte: ”Når det kommer til at opnå bedre resultater, er automatisering nøglen til succes – også i byggebranchen. Automatisering ændrer, hvordan vi arbejder, hvad vi arbejder med, og hvad vi er stand til at opnå – udelukkende til det bedre.” Og ved at automatisere følger også en lang række fordele; vi kan bygge bedre og mere effektivt, skabe merværdi og optimere brugen af ressourcer gennem hele byggeriets livscyklus.
Vi oplever allerede, hvordan nogle af byggeprocesserne ændrer sig. Især vil vi se, at det tunge og slidsomme arbejde i byggeriet vil blive automatiseret, og bare 10 år frem vil byggepladserne tage form som automatiserede fabrikker.
Generative design: Fremtidens måde at arbejde på
I dag ser vi allerede de første eksempler på, hvordan byggebranchen kan automatisere – både i design-, planlægnings- og i udførelsesfasen. Software kan fx understøtte dig i idéfasen og udmønte sig i bedre og mere bæredygtige designs, og endda udforske mulige løsninger på de udfordringer, du støder på.
Generative design præsenterer fremtidens måde at arbejde på og kan automatisere en lang række processer. Helt konkret betyder det, at du har mulighed for at automatisere det tidskrævende arbejde, der fx ligger i designfasen for en arkitekt på en tegnestue og derved optimere på produktet og arbejde mere performance-orienteret ved hjælp af bl.a. Project Refinery, som er en Autodesk generative design betaversion, hvor du som bruger hurtigt, kan udforske, evaluere og optimere dine designs i Dynamo.
Ved at fodre computeren med krav og specifikationer i forhold til konstruktion og funktionalitet, vil du efterfølgende blive foreslået en række løsninger, som alle er optimeret i forhold til vægt og styrke, pris, materiale osv. Herefter kan du udvælge de bedste og mest optimale designs og selv videreudvikle på dem efter behov. Derudover kan du nu også benytte Dynamo i Civil 3D og ikke kun Revit, som skaber et stærkt bindeled mellem de to løsninger. Du kan læse meget mere om Project Refinery og skrive dig op til betaversionen her.
Autodesk Construction Cloud: Forbind mennesker og data i hele byggeriets livscyklus
Med Autodesk Construction Cloud forbinder du alle involverede parter og data på tværs af hele byggeriets livscyklus - fra design og byggeri til færdigt projekt. Du får hermed hele samlingen af produkter til alle byggeriets faser med henblik på at øge samarbejde og effektivitet.
Autodesk Construction Cloud-platformen indeholder de mest avancerede løsninger inden for konstruktion: Assemble, BuildingConnected, BIM 360 og PlanGrid, og tilbyder mere end 50 nye produktforbedringer og stærkere integrationer mellem de forskellige produkter, som tillader data at flyde frit mellem byggeriets aktører.
Derudover tilbyder Autodesk Construction Cloud også nye funktionaliteter inden for kunstig intelligens, som hjælper dig med at identificere og mindske de risici, der kan opstå i designfasen, hvilket reducerer forsinkelser, omkostninger og antallet af korrigeringer. Du kan læse meget mere om Autodesk Construction Cloud her.
Byg bro mellem design og konstruktion ved hjælp af Unity Reflect
På Autodesk University 2018 var fokus på partnerskabet mellem Unity og Autodesk. Det samarbejde har nu udmøntet sig i releasen af Unity Reflect, som er et spritnyt 3D-produkt målrettet BIM-workflows. Unity Reflect har integration til Revit, hvilket betyder, at:
- Designere og ingeniører kan overføre Revit-modeller og herefter udforske og opleve byggeprojekter i realtid ved hjælp af augmented reality (AR) og virtual reality (VR).
- Kunder og samarbejdspartnere kan gennemgå projekter på en mere fordybende og interaktiv måde.
Uanset om du er arkitekt, designer eller bygningsingeniør, kan du benytte Unity Reflect til at overføre dine BIM-data til realtidsoplevelser på en række AR- og VR-enheder ved hjælp af blot et klik. Med Unity Reflect kan du i fremtiden bygge bro mellem design og konstruktion og bedre studere dine designs ned til mindste detalje.
BIM 360 DOCS bliver kompatibelt med ISO19650
ISO19650-standarden er med til at sikre, at de forskellige digitale systemer kan tale sammen, så alle led i byggeriet kan arbejde med data. Det er medvirkende til, at der bliver langt bedre styr på hele dataflowet i byggeriet, og at alle har adgang til relevante data.
Autodesk videreudvikler og tilpasser i øjeblikket BIM 360 DOCS, så produktet er fuldt ud kompatibelt med ISO19650 og lever op til de regler og krav, som ISO-standarden foreskriver et common data environment (CDE). Du kan læse mere om BIM 360 DOCS her og om dine fordele ved at skabe en fælles samarbejdsplatform.
Vil du have adgang til materialet fra Autodesk University?
Autodesk University tilbyder dig som Autodesk-bruger kontinuerlig læring og et forum for ligesindede i byggebranchen. Her møder du et stort netværk, som du kan sparre med og en lang række kunder præsenterer, hvordan de arbejder med Autodesks løsninger i dagligdagen – udelukkende til inspiration for dig.
Vidste du, at du kan få direkte adgang til de afholdte indlæg på Autodesk University 2019? Du kan både se mange af sessionerne på video, men også downloade præsentationerne og andet materiale her.
Vil du vide mere?
Kontakt os for at høre mere
Divisionsdirektør i Bygdivisionen
+45 44 35 07 57
