2020’ernes vigtigste princip: bevægelse

juni 2020

Louise Opprud Jakobsen var en af vores keynote speakers på BIM Universe 2020, som vi desværre har været nødsaget til at aflyse grundet covid-19. Vi har dog i stedet interviewet Louise, som her giver sit besyv med innovation, teknologi og kompetenceudvikling i byggeriet, og hvordan vi holder os hamrende relevante op gennem 2020’erne.

4 facts om Louise Opprud Jakobsen

Uddannet ingeniør og glad for teknologi.
Innovatør, hjernenørd og fremtidsforsker.
Har arbejdet for Udenrigsministeriet i Palo Alto, som kreativ chef for Innovation Lab og har i dag virksomheden FUTUREWORKS Cph.
Været tæt på verdens mest innovative virksomheder i Silicon Valley og udforsket, hvordan den digitale DNA ser ud hos pionervirksomheder.

Lær Louise bedre at kende her.

En klog mand sagde engang: ”Den person, der er en sand søgende, vil vokse, lære og opdage, at de er den eneste ansvarlige for det, der sker.”

Mandens navn er Jorge Bucay – en argentinsk forfatter og psykolog. Og netop hans ord beskriver essensen af, hvad denne artikel handler om: Hvordan vores evne til at benytte vores fantasi, kreativitet, nysgerrighed, og i særdeleshed modet til konstant at være i bevægelse (i flere henseender), er fire grundparametre til at lykkes i 2020’erne – også i byggebranchen.

Vi har talt med Louise Opprud Jakobsen. Louise har udforsket nogle af verdens mest innovative virksomheder i Silicon Valley, hvor man ikke lader sig begrænse: Her honorerer man nytænkning, kreativitet og skabelsen af ideer.

Louise skulle have stået på scenen til BIM Universe i år, som desværre er aflyst. I stedet har vi interviewet hende om fremtiden og de højaktuelle emner, som præger 2020’erne; emner som innovation, teknologi og kompetenceudvikling.

For hvordan ser fremtiden egentlig ud? Og hvad stiller det af krav til os? Så vi ikke gør os selv overflødige, men i stedet holder os hamrende relevante, som Louise siger det meget direkte. Det får du svaret på her.

”Jeg er passioneret omkring at dykke ned i teknologier: At forstå det mulighedsrum, det digitale åbner op for os, og hvordan vi træder ind i det, og får det brugt.”

”Vi skal asfaltere mens, vi kører”

2020’erne er starten på et årti, hvor innovation vil lade os indfri værdi på helt nye måder. Og hvis vi ikke allerede er klar over det, har hele covid-19-situationen bevist, at behovet for innovation er mere aktuelt end nogensinde. Som Louise siger: ”For mange virksomheder har covid-19-krisen været den ultimative test.”

For der var et dengang før covid-19, hvor ”vi gør, som vi plejer” var mere reglen end undtagelsen. Så kom d. 11. marts, som sendte chokbølger igennem dansk erhvervsliv. Og reaktionerne for at vinde kampen mod en virus, som potentielt kan bringe langt de fleste virksomheder på glatis, har været mangeartede.

”Covid-19 har tydeliggjort, hvad vi skal være dygtige til i 2020’erne: At omstille vores services, ydelser og produkter efter nye behov. Om vi så enten taler disruption af en branche overordnet set eller situationer som covid-19, der vender op og ned på det hele, og tvinger os til at sadle om.”

For kernen til at lykkes i fremtiden ligger i evnen til at omstille og pivotere vores produkter og ydelser i sådan et omfang, at de er tilpasset de aktuelle markedsforhold og behov.

”De virksomheder, der har den største bevægelighed og kreativitet i markedet, og som ikke er bange for at gå i nye retninger, kommer til at vinde i fremtiden. De, som har nysgerrigheden og VILJEN til at udforske nye muligheder, der ligger for fødderne af en.”

Og det gælder også for byggebranchen, hvor vi skal prioritere udvikling højt. Vi skal ikke være bange for at prøve ting af og træde lidt mere ud af rammen for normal byggepraksis med henblik på at få undersøgt nye metoder og tilgange til byggeriet.

2 eksempler på teknologier, der kan ændre byggebranchen i 2020’erne

Teknologiens indtog er markant i 2020’erne. ”Udviklingen er så kolossal, at det kan være svært at skildre mellem magi og teknologi”, fortæller Louise, og der er flere teknologier, som i fremtiden vil redefinere og rykke ved vores forståelse af den måde, vi skaber værdi og byggeri på.

I feltet mellem Virtuel Reality (VR) og Augumented Reality (AR) er Spatial Computing, også kaldt Mixed Reality (MR). MR kendetegnes ved at være en mere avanceret udgave af AR, da graden af interaktion mellem det virtuelle og analoge er væsentlig større, og hvor VR isolerer brugeren i en 100% computerskabt verden, forbinder MR den fysiske og digitale verden i realtid. Men hvad skaber udviklingen af MR konkret af muligheder for byggebranchen? Det betyder, at vi ved hjælp af MR kan være fysiske tilstede i byggeprojektet allerede inden, at det eksisterer, på tværs af geografi eller fra hjemmekontoret blot via et par briller, der udfolder en digital verden for dig. I udgangspunktet gør det visualiseringen af projekter i komplekse 3D-modeller i realtid endnu stærkere og styrker derved vores måde at se projektet på og forestille os forskellige designmuligheder, prøve det af i den digitale virkelighed - og i det hele taget styrke forbedre samarbejde i projektet.

Derudover præsenterer generative design fremtidens måde at arbejde på og kan automatisere en lang række processer. Det medvirker til, at vi har mulighed for at automatisere det tidskrævende arbejde, der fx ligger i designfasen for en arkitekt på en tegnestue, hvor vi hurtigt kan udforske, evaluere og optimere designs og derved arbejde mere performance-orienteret. Ved at fodre computeren med krav og specifikationer i forhold til konstruktion og funktionalitet, bliver vi efterfølgende foreslået en række løsninger, som alle er optimeret i forhold til vægt og styrke, pris, materiale osv. Herefter er det let og ligetil at udvælge de bedste og mest optimale designs og videreudvikle på dem efter behov.

Men hvordan navigerer vi i en fremtid, hvor teknologi konstant kommer til at udfordre status quo, men hvor også vores egen lærings- og vidensniveau kan være en begrænsning?

Ifølge Louise handler det om at kunne navigere. ”For at kunne navigere i det her mulighedsrum, som teknologi åbner op for, skal vi forholde os til, hvilken kendskabsgrad, vi skal opbygge til alle de forskellige teknologier, vi vil blive ved med at se, ved at spørge os selv:”

Skal vi blot være nysgerrige og følge udviklingen?
Skal vi opbygge viden og skabe os nogle erfaringer?
Eller kan gevinsten blive så stor – for vores kunder og forretning i helhed – og dermed rykke os i en anden liga, at vi må besidde konkrete kompetencer?

Disse elementer skal vi lægge vægt på i fremtidens design og byggeri

Vi er 60% mere kreative, når vi er i bevægelse sammenlignet med, når vi sidder stille. Bare når vi står op, aktiverer vi 7% mere af vores hjerne. ”Det er væsentlige læringer for byggeri og arkitektur”, forklarer Louise. Men hvordan danner vi bro mellem evidensbaserede fakta om anatomi, fysiologi og rammer for kreativ udfoldelse på den ene side og byggeri og arkitektur på den anden?

”Som mennesker er vi ikke skabt til at sidde stille og være geniale. Vores system er opbygget efter at være i bevægelse. De parametre vi fokuserer på, når vi skaber og designer byggeri, spiller derfor en afgørende rolle for kreativ udfoldelse. Måske du kender det; det provokerer ikke ligefrem din tankegang med grå og hvide vægge i et kedeligt mødelokale, der har stået på samme måde i 15 år. Vi skal have arbejdspladser, der understøtter vores måde at tænke allerbedst på, og som samtidig inspirerer os og får os til at tænke på nye måder. Og det gør vi, når vi er i bevægelse og flow - både fysisk og i vores arbejdsliv.”

Udfordringen er dog, at mange kontorfaciliteter fx, låser os fast og reducerer muligheden for bevægelse. Og det hæmmer kreativiteten.

”Låste kontormiljøer reducerer også muligheden for at blive udfordret af andre mennesker. Og det er et ekstremt vigtigt parameter for at skabe en innovativ virksomhed; at vi får tilpas mange perspektiver, input osv. fra andre i organisationen end dem, vi dagligt er i kontakt med, så vi undgår hele group think-syndromet.” For ifølge Louise er det her, vi udvikler os: Det er et must, at vi søger andres meninger, holdninger og perspektiver, så vi bliver udfordret på det, vi mener er rigtigt. Her finder vi svar, der vender op og ned på vores tilgange til tingene, verdenssyn osv.

Derfor skal vi designe og bygge efter de anatomiske og fysiologiske iagttagelser, der booster bevægelse og understøtter diversitet og vidensdeling igennem:

ovale kontorer, de har hos Dropbox i San Francisco, som opfordrer til gående møder rundt om virksomhedens "kerne", der består af kantine, mødelokaler og fitness-faciliteter.
centraliserede faciliteter som mødelokaler, toiletter kaffestationer og kantiner, som de har hos Pixar Animation Studios for at sikre, at medarbejdere mixer, lærer hinanden at kende og bruger viden på tværs af hele virksomheden.

Spørgsmålet alle bør stille sig selv

”Hvilke tre kompetencer er nødvendige for, at du kan holde dig hamrende relevant de næste år?” Ifølge Louise er det et aktuelt spørgsmål, som vi med fordel bør stille os selv: ”For vi skal definere vores karriere ud fra den læring, og de overvejelser vi gør os om vores faglige udvikling.”

Derfor tror Louise også på, at fremtiden byder på et større fokus på Key Learning Indicators (KLI’er) fremfor Key Performance Indicators (KPI’er). ”Læring er genvejen til udvikling og innovation. Og for at øge udviklingsniveauet har mange pionerende virksomheder dedikeret en dag til innovation. Derfor er budskabet fra Louise også tydeligt: ”Hvis du kan, så brug op imod 20% af din arbejdstid på at lære noget nyt, der er relateret til dit arbejde, for at løfte dine kompetencer.”

At lede med innovation og udvikling for øje kræver også et visionært lederskab; en organisation, hvor bureaukrati og central topstyring bliver blødt op med frihed til at handle, nye horisonter og en åbenhed for at stille spørgsmål.

”For at skabe udvikling (bevægelse) er det vigtigt, at der sker en distribuering af lederskab i virksomhederne. Og det er især det kendetegn, jeg ser hos nogle af de mest innovative virksomheder i dag. En mere decentral organisation, gør det muligt at agere meget hurtigere på ændringer i markedsforhold, når man oplever tillid og frihed til at handle.”

For det er det, det handler om: At vi som virksomhed er i bevægelse. At vi inden for vores fagfelt er i bevægelse. At vi sikrer, at vores produkter, services og ydelser er i bevægelse. Og at vi skaber arbejdspladser, bygninger og arkitektur efter denne overbevisning.

For som Louise slutter: ”Stilstand er lig død. Fysiologisk, mentalt, teknologisk og for en virksomhed, der vil være relevant i 2020'erne."