Axcel investerer i NTI Group sammen med selskabets nuværende majoritetsejer og ledelse.
juni 2022NTI Group er en førende fuldserviceleverandør af digitale løsninger, der tilbyder Building Information Modeling (BIM), 3D-design og digitalisering til bygge-, design- og fremstillingsindustrien i Europa. Som Autodesk Platinum Partner er NTI Group blandt de største Autodesk-partnere i Europa.
NTI Group blev grundlagt i Danmark i 1945 og har siden 2004 udvidet sin tilstedeværelse til Sverige, Norge, Tyskland, Island, Holland, Italien og Spanien. Virksomheden har ca. 600 ansatte og en årlig omsætning på mere end EUR 220 mio. Partnerskabet med Axcel vil gøre det muligt for NTI Group at vokse yderligere organisk og via opkøb med det formål at fortsætte udrulningen af ​​virksomhedens avancerede softwareløsninger til kunder i hele Europa.
Nuværende majoritetsejer af NTI Group, Jesper Kalko, fortsætter som aktivt medlem af NTI Groups bestyrelse og ledelsesteam, og vil sammen med en række af de nuværende minoritetsejere reinvestere i NTI Group sammen med Axcel.
"Vi ser frem til at samarbejde med Axcel for yderligere at vokse og udvikle NTI Groups stærke europæiske markedsposition inden for softwareløsninger. Sammen vil vi videreudvikle vores strategi om at udvide NTI Groups position på det europæiske marked gennem opkøb, samtidig med at vi udvider vores services og support til vores kunder til at udnytte mulighederne for at digitalisere deres forretninger,” siger Steen Alexander, administrerende direktør i NTI Group.
Jesper Kalko tilføjer: ”Det har været meget vigtigt for mig at slå mig sammen med den rigtige partner til den næste del af NTI’s vækstrejse. NTI er en teknologitung virksomhed, og Axcel kommer med solid erfaring fra denne sektor, så partnerskabet er et godt match.”
“NTI Group er en meget spændende investeringsmulighed for Axcel. Denne investering giver os mulighed for at udnytte vores betydelige erfaring inden for teknologisektoren til at udvikle virksomheden og fortsætte vækstrejsen med ledelsesteamet,” siger Lars Cordt, Partner hos Axcel og ansvarlig for investeringen.
Transaktionen er underlagt de sædvanlige myndighedsgodkendelser og forventes gennemført i 3. kvartal 2022.
NTI Group is Axcel VI’s 11. investering.
For mere information, kontakt venligst:
Steen Alexander, CEO, NTI Group
E-mail: [email protected] / mobil: +45 2149 2140
Jesper Kalko, Director NTI Group
E-mail: [email protected] / mobil: +45 2161 7239
Lars Cordt, Partner, Axcel
Tel.: +45 4099 3903
Om NTI GroupNTI Group er en førende full-service leverandør af digitale løsninger til bygge-, design- og fremstillingsindustrien i Europa. NTI Group er anerkendt for sin høje ekspertise inden for BIM, 3D-design og digitalisering og er Autodesk Platinum Partner. NTI Group er repræsenteret i otte europæiske lande og beskæftiger cirka 600 fagfolk. Du kan læse mere om NTI Group her. |
Om AxcelHos Axcel tror vi på, at når det kommer til at skabe vækst på en bæredygtig måde, er det ikke, hvad du investerer i, men hvordan du investerer i det. Med vores stærke fokus på førende nordiske virksomheder inden for industri- og forretningsservice, teknologi, forbruger- og sundhedssektoren, skaber vi succes gennem en kombination af vores teams netværk og erfaring parret med en systematisk, vækstorienteret værdiskabelsestilgang. I løbet af de sidste 25 år har Axcel rejst seks fonde med akkumulerede kapitaltilsagn på EUR 2,8 mia. Disse fonde har foretaget 64 platformsinvesteringer med mere end 150 tillægsinvesteringer og 48 exits. Du kan læse mere om Axcel her |
