Skip to main content Search Basket

4 forudsigelser om fremtiden i byggeriet

Byggeri

Hvordan ser fremtiden ud ifølge Autodesk?

Læs med her og blive klogere på de emner, der i år prægede agendaen på Autodesk University i Las Vegas.

 

Autodesk University samler hvert år 10.000 deltagere fra hele verden, som alle arbejder med design, fremstilling og byggeri. Her giver Autodesk indblik i deres planer og visioner for fremtiden. 

Vi har samlet de fire vigtigste budskaber og nyheder fra konferencen målrettet byggeriet, som vores Business Manager, Kenneth Staack Mortensen, deler med dig her til inspiration, og som kommer til at gribe ind i måden, vi arbejder med projekter og data på.

Hvem kan du møde i artiklen?

Kenneth Staack Mortensen

KSM-3.png

Business Manager i NTI A/S.

1: Autodesk Construction Cloud (ACC)

ACC har som platform udviklet sig med rekordfart over det seneste år og bliver globalt brugt som standard på tusindvis af projekter af bygherrer, rådgivere og entreprenører. Og den udvikling stopper ikke her. ACC, og mere specifikt Autodesk Docs, kommer til at blive omdrejningspunktet for brugen og udvekslingen af data mellem Autodesks løsninger, projekternes parter og bliver hele grundlaget for det samspil, der foregår i byggeri og anlæg.

En række nye muligheder vil i fremtiden opstå inden for planlægning med ”Work Plan”, og samtidig bliver beskrivelser også en integreret del af ACC. Derudover kan du også se frem til at kunne arbejde med overskuelige metoder til farvekodning af materialer, assets eller lokationer, så du bedre kan planlægge og analysere på projektets fremskridt med andre involverede parter. Snart vil en intelligent søgefunktion også være tilgængelig i ACC, som vil være banebrydende ift., hvordan du kan søge, chatte og få informationer direkte i ACC.

Men vigtigst af fortæller Autodesk, at alle eksisterende og fremtidige løsninger og applikationer bliver forbundet med ACC og Autodesk Docs. Det ser vi allerede med en lang række af de klassiske produkter, som Revit, Civil 3D, Plant 3D osv. Men Forma er kommet med på vognen, Workshop XR kommer til at bruge data fra ACC, og derudover kommer udveksling af data mellem AEC og MFG-segmenterne også fremover til at foregå i ACC, hvor vi allerede ser muligheder for integration med Inventor.

Konklusionen er derfor, at ACC kommer til at have et endnu større fokus fremadrettet, så her gælder det om at følge med, hvis du ikke allerede er med på vognen.

2: Autodesk Platform Services (APS)

Datagranularitet, datainteroperabilitet og datatilgængelighed

Med APS API’et kan du bygge applikationer, lave integrationer og udvikle på eksisterende løsninger. Rækken af API-muligheder udvikler sig konstant, og måden du kan arbejde med data på får næsten uendelige muligheder.

Den nye tankegang i Autodesk-universet er at arbejde med ”granuleret data”. Nøglen hertil er Autodesk Data Models, som reelt set giver adgang til at arbejde med nøjagtig den del af data, fra en fil eller model, som giver mening for dig. Så i stedet for at arbejde med tunge filer bliver du i stand til at udnytte den bid af filen, du skal bruge.

Derudover ser vi også en yderlige udvikling ift. ”Data Exchange Connectors”. Sidste hørte vi, udover connectors mellem Revit, Inventor, Civil 3D, AutoCAD, også om Rhino-forbindelsen, hvilket gør det muligt at udveksle data mellem de enkelte programmer på en langt mere smidig måde. Nu ser vi også store nyheder på det område, hvor Grasshopper, Tekla Structures og SolidWorks er blevet inkluderet i programmet.

3: Autodesk AI

Artificial Intelligence har været har været en fast bestanddel af den digitale debat i længere tid, og  Autodesk University i 2023 var ingen undtagelse. Med Autodesk AI kommer vi til at se en langt mere målrettet udvikling på området fra Autodesk, end vi tidligere har set. Det er på trods af, at AI-tilgangen har været en del af Autodesks løsninger i snart 10 år. I fremtiden vil AI være med til at minimere projektrisici, forbedre effektiviteten, hjælpe med komplekse problemstillinger og generelt understøtte en mere intelligent brug af data i dit daglige arbejde – fx via stærke analyseværktøjer.

Der er flere eksempler på dette i ACC. Construction IQ hjælper med at identificere risici i projekterne, og hvor du bør prioritere indsatsen for at undgå fejl. Autodesk Takeoff kan automatisk genkende symboler, og i Autodesk Build er der kommet auto-tagging af fotos til kvalitetssikring. I Autodesk Forma bliver AI brugt til analyse af vind, støj og energi, og i InfoDrainage kan Autodesk AI hjælpe med at forudsige oversvømmelser ved brug af regnvandsdata.

4: Extended Reality (XR)

Inden for XR har en lang række løsninger fra tredjepartsvirksomheder set dagens lys med nye muligheder samtidig med, at nogle af de kendte løsninger er blevet endnu stærkere. Autodesk har selv udviklet videre på ”The Wild”, der nu kommer i en opdateret udgave, der hedder Autodesk Workshop XR. Workshop XR kommer til at løfte samarbejdet i projekterne og bliver en meget mere effektiv og bæredygtig måde at gennemgå design, udfordringer og løsningsforslag i Extended Reality.

Vil du have adgang til materialet fra Autodesk University? 

Vi håber, du har fundet inspiration til dit videre arbejde i 2024. Men vidste du, at du kan få direkte adgang til de afholdte indlæg på Autodesk University 2023? Du kan både se mange af sessionerne på video, men også downloade præsentationerne og andet materiale her.