Energinet har valgt NTI og ny samarbejdsplatform: Autodesk Construction Cloud
juni 2023
Energinet tager nu et stort skridt i retning af at blive en 100 % digital projektforretning. Og endnu mere vigtigt: Energinet bliver klar til at udveksle filer, tegninger og dokumentation med deres kommende strategiske turnkey-leverandører på deres nye samarbejdsplatform.
Efter en veloverstået udbudsrunde har de nu indgået et samarbejde med NTI omkring Autodesk Construction Cloud. Som forberedelse har projektgruppen i Energinet været rundt i mange afdelinger for at præsentere og fintune den sandbox, de har øvet sig i de seneste måneder
Energinet valgte NTI på en bred baggrund, hvor vores løsning – både hvad angår kvalitet, implementering, support og pris – samlet set er vurderet som det bedste blandt tilbuddene.
Særligt har valget af Autodesk Construction Cloud-platformen sikret, at Energinet kan skabe en fremtidssikret, datadrevet beslutningsproces, der øger chancen for højere kvalitet i projekterne. Det er med til at understøtte Energinet’s projekter både med brugervenlige workflows på tværs af alle faser samt en optimeret brug af data på tværs af Energinet.
Derudover har NTI’s konsulentteam spillet en rolle ift. at vælge NTI: Konsulenternes erfaring og ekspertviden kan understøtte hele opgaven med en succesfuld forankring af platformen på tværs af Energinets organisation.
Nu starter en spændende tid med afklaringer og forberedelser på begge sider. Energinet er ikke i tvivl om, at de har købt et system, der kan rigtig meget. Så derfor handler det her i starten om at afgrænse anvendelsen til den grundlæggende funktionalitet, de har besluttet at lægge ud med. Her følger Energinet et roadmap og bygger på – år for år.
Kenneth Staack Mortensen, Business Manager for Byg & Anlæg i NTI, siger:
“Vi ser et stort potentiale for Energinet i den digitale strategi, de har lagt for dagen, og i NTI er vi stolte over at Energinet har valgt netop os og Autodesk Construction Cloud, som foretrukken partner og platform til at komme i mål med en datadrevet digital projektforretning. Vi glæder os til samarbejdet og ser frem til, at vi med Autodesk Construction Cloud får skabt en digital platform til Energinet, som kan løfte de store komplekse projekter, der skal drives i de kommende år, men som samtidig også kan skabe grobund for stærk kommunikation og samarbejde mellem projekternes parter.”
Nu skal alt det Energinet har lært og forberedt i sandboxen føres over i systemet, og efter sommer går undervisning og træning i gang. NTI kommer til at hjælpe med konfiguration og implementering på tværs af Energinet-organisationen for at sikre den rette opsætning, når Autodesk Construction Cloud går live i produktionen.
Om EnerginetEnerginet er en selvstændig offentlig virksomhed under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. De ejer og udvikler el- og gasnet i Danmark for at indpasse mere vedvarende energi, opretholde forsyningssikkerhed og sikre lige markedsadgang til nettene. Der arbejder ca. 1800 medarbejdere hos Energinet. Læs mere på deres hjemmeside: https://energinet.dk/ |
