Skip to main content Search Basket

Bliv certificeret IKT-leder på tre dage – nu hos NTI

Danmarks mest efterspurgte IKT-lederuddannelse er blevet en del af NTI’s uddannelsesunivers

 

I en byggebranche i hastig digital udvikling er der brug for skarpe profiler, der kan sikre overblik, koordinering og kvalitet. Derfor er vi hos NTI stolte over at kunne præsentere en nyhed, der både styrker vores kursusportefølje og hele branchens kompetenceniveau: Vi tilbyder nu Danmarks mest anerkendte IKT-lederuddannelse i samarbejde med en af landets mest erfarne fagpersoner på området, Kim Jacobsen.

Med denne certificerede uddannelse kan du – på blot tre intensive dage – opnå en af byggebranchens mest efterspurgte kompetencer og tage et vigtigt skridt videre i din karriere som IKT-leder.

 

En uddannelse med dokumenteret effekt

IKT-lederuddannelsen har eksisteret siden 2013 og har allerede klædt mere end 1.200 fagfolk på til at håndtere komplekse IKT-krav i både offentlige og private byggeprojekter. Uddannelsen er udviklet og løbende moderniseret af Kim Jacobsen, som i over et årti har undervist ledere og kommende ledere i den digitale del af byggeriet.

Den er nu blevet en del af NTI Academy – og det er en stor nyhed for både eksisterende og nye kursister. For med NTI’s omfattende netværk og teknologiske indsigt, kombineret med Kims mangeårige erfaring og faglige tyngde, videreføres og styrkes uddannelsen i et nyt, stærkt samarbejde.

Kim Jacobsen og Mark Peter Rockall. 

Hvorfor er IKT-lederuddannelsen vigtig?

Alle offentlige byggeprojekter i Danmark er underlagt krav om IKT-koordinering – og i stigende grad følger de private bygherrer trop. IKT-ledelse handler ikke kun om at opfylde bekendtgørelser. Det handler om at skabe reel værdi i projekterne: At sikre bedre styring, færre fejl og større bundlinjeeffekt. Her spiller den certificerede IKT-leder en afgørende rolle.

Fejl i koordineringen mellem fag, manglende overblik over krav og utilstrækkelig forståelse for digitale processer kan koste dyrt – både økonomisk og i forhold til kvalitet og tid. En certificeret IKT-leder er i stand til at navigere i både tekniske, juridiske og organisatoriske aspekter og bidrager aktivt til at reducere risici og skabe mere velfungerende projekter.

Hvem er uddannelsen relevant for?

Uddannelsen henvender sig til dig, der arbejder professionelt med BIM, IKT og digitalisering i byggeriet og ønsker at tage det næste skridt. Det gælder både IKT-koordinatorer, projektledere, konstruktører og bygherrer – og ikke mindst ledere og kommende ledere i AEC-branchen.

Mange deltager i uddannelsen som en del af deres ledelsesudvikling og bruger certificeringen som springbræt til større ansvar og nye roller.

Et strategisk kompetenceløft – og en konkurrencefordel

Ved at blive certificeret IKT-leder får du ikke bare papir på dine kompetencer – du bliver en nøglespiller i projektets succes. Du lærer at omsætte bekendtgørelser til konkret værdi, arbejde strategisk med forandringsledelse og sikre digital sammenhængskraft på tværs af aktører og faser.

For bygherrer, rådgivere og entreprenører er det en investering, der kan mærkes. Og for dig som professionel er det en kompetence, der åbner døre til nye muligheder og større ansvar.

 

Vil du med på næste hold?

Vi glæder os til at byde dig velkommen.

Har du spørgsmål eller ønsker du at vide mere?

Så kontakt os i dag

Mark Peter Rockall

Divisionsdirektør, Bygdivisionen

+45 44 35 07 57