Fundamentet først: Vejen til digital modenhed
marts 2026Digital modenhed er et begreb, mange taler om – men hvad betyder det i praksis?
I bund og grund handler digital modenhed om at skabe sammenhæng mellem data, processer og mennesker, så arbejdet bliver mere effektivt, mere transparent og mindre afhængigt af manuelle mellemregninger.
Michael Kjærgaard, systemkonsulent hos NTI, arbejder dagligt med netop den udfordring. I dette blogindlæg om digital modenhed sætter han ord på, hvorfor fundamentet altid starter med gode data – og hvilken værdi de i sidste ende kan bidrage med.
Datakvalitet: Grundstenen, som ikke kan springes over
Digital modenhed starter ikke med nye systemer – den starter med data. Som Michael fortæller:
“I det optimale setup vil alle jo arbejde med det samme datasæt og se de samme ting.”
Men hvis arbejdet skal være datadrevet, kræver det, at alle arbejder med det samme grundlag. Mange virksomheder oplever dog, at virkeligheden er en anden. Ting går tabt i en hektisk hverdag. Viden deles på mail. Dokumenter skal dobbelttjekkes. Styklister må indtastes flere gange. Det er de små manuelle indsatser, der skaber friktion i hverdagen – og skaber rod i data.
Konsekvenserne af mangelfulde data er konkrete: Produktionsstop, manglende oplysninger, uoverensstemmelser mellem systemer og forkerte revisioner, som koster på bundlinjen.
Digital modenhed kan illustreres som en modenhedstrappe med fem niveauer, hvoraf niveau et er lavest, og niveau fem er højest. Vil man op på et højere trin af digital modenhed, kan man ikke springe fundamentet over:
“Vi kan aldrig komme til niveau fem, hvis vi ikke har styr på grundstenene.”
I praksis betyder det krav til udfyldte felter, ensartede værdier, tidlig validering og oprydning i eksisterende data. Først når kvaliteten er på plads, kan man bygge videre. Digital modenhed starter ved at skabe et fælles og pålideligt datagrundlag, som alle kan arbejde ud fra.
Fra manuelt arbejde til automatiseret kvalitetskontrol
Når data er struktureret og valide, er fundamentet lagt til at gå videre til næste trin. Herfra gælder det om at strukturere og genbruge data, og her kan workflows for alvor gøre en forskel.
I disse workflows kan man nemlig blandt andet sikre, at data ikke bevæger sig videre i systemet, før det lever op til de krav, der er sat for det på forhånd. På den måde sikres det, at mangelfulde data ikke havner steder, hvor det skaber problemer.
Som Michael forklarer: “Fx hvis der er fejl i styklister eller andet, jamen så får vi produktionsfejl.”
Opsætningen af workflows kan også sætte automatiske processer i gang, når først filer er korrekt udfyldt og klar til frigivelse. Herfra kan manuelle overførsler erstattes med automatisk generering af filer og styklister. Alt sammen udfyldt med korrekte data.
Det betyder færre fejl, mindre dobbeltarbejde og en proces, der aktivt understøtter kvalitet – i stedet for at være afhængig af, at nogen husker alle detaljer.
Automatiseringen, der sparede halvanden mand
Gevinsterne kommer ikke kun som “lidt hurtigere” – de kommer som frigjort kapacitet og færre fejl. Michael påpeger en tidligere kunde, han har samarbejdet med. Her fik den automatiserede generering af dokumentation sparet virksomheden mærkbart:
“Jobprocesserne opretter automatisk nye komponenter med tilhørende detaljer og tegninger. Når de tjekkes ind i Vault, oprettes de nødvendige items automatisk, og deres status opdateres, så de er klar til release. Det har samlet set sparet kunden for halvanden medarbejder over to år.”
Og det er netop her, at gevinsten for digital modenhed kommer ind i billedet. Det er ikke kun i sparet tid. Det er også sparet arbejdskraft, der frigøres til mere værdifulde opgaver.
Den digitale sammenhængende kæde
Et solidt datafundament og automatiserede workflows sparer tid og minimerer fejl, men den egentlige gevinst ved arbejdet med digital modenhed opstår, når data kan genbruges på tværs af teams og systemer.
Det danner en digital kæde på tværs af organisationen, hvor vigtige data kan understøtte arbejdet på tværs af teams, så ingen skal starte forfra hver gang. Målet er klart:
"At lave en digital sammenhængende kæde, som man arbejder på fra start til slut."
På den måde har man adgang til et overblik, der sikrer, at man kan genkende varianter, undgår at skulle opfinde den samme dokumentation, og at man kan fokusere udviklingsressourcerne dér, hvor der faktisk foregår noget nyt.
Digital modenhed handler nemlig i sidste ende om sammenhæng. Sammenhæng mellem data og beslutninger. Mellem design og produktion. Mellem salg, engineering og ERP. Med den digitale sammenhæng bliver digital modenhed mere end et isoleret IT-projekt – det bliver en optimeret måde at arbejde på, hvor fundament, proces og integration hænger sammen. Og hvor data ikke bare eksisterer, men skaber reel værdi i hele kæden.
Bliv digitalt moden med NTI
Hos NTI hjælper vi dig med at få styr på grundstenene, definere de rigtige standarder og etablere de workflows og integrationer, der skaber en sammenhængende digital kæde. Uanset om du står med udfordringer i datakvalitet, manuelle processer eller manglende integration mellem systemer, tager vi udgangspunkt i din virksomheds virkelighed og ambitionsniveau.
Vil du vide mere?
15. jun. 2021
Sådan starter du din virksomheds digitale rejse – rigtigt!
Digitalisering sætter i dag rammerne for nye, smartere og mere effektive måder at arbejde på i industrien. Men hvordan omfavner din virksomhed de mange muligheder og gevinster, der følger med ved at digitalisere processer, data og viden? Få svaret her.
19. nov. 2025
Integration og sammenhæng – sådan får du fuldt udbytte af dine data
Mange industrivirksomheder arbejder allerede digitalt, men kæmper stadig med usammenhængende data, manuelle processer og tab af viden. I dette blogindlæg deler Jesper Brandt sine erfaringer med digital modenhed, og hvordan virksomheder tager reelle skridt fra digitalisering til transformation – ét niveau ad gangen.
Vil du vide, hvor jeres største modenhedspotentiale ligger – og hvordan I kan løfte det trin for trin?
Kontakt NTI for en dialog om jeres digitale modenhed og mulighederne for at styrke jeres datadrevne samarbejde.
Salgschef, Industridivisionen
+45 44 35 07 86
