Skip to main content Search Basket

Fra spredte data til et kontrolleret data-workflow med Autodesk Vault

Industri og design

I EMRI A/S (EMRI) er de gået fra Stifinder til Autodesk Vault (Professional) til at styre og strukturere deres produkt- og designdata med det formål at arbejde mere effektivt i dagligdagen og styrke deres forretning.

Her får du indblik i, hvordan de er kommet godt i gang.

 

Udfordring

I juni 2020 bliver EMRI opkøbt, hvilket øger behovet for at styrke dokumentation og sporbarhed på produkt- og designdata.

Løsning

Med Vault har EMRI i dag en PDM-løsning, som giver en højere grad af sporbarhed og sikkerhed.

Resultat

Vault sikrer, at EMRI arbejder i de seneste opdaterede filer i ét system, som sporer ændringer, revisioner og designhistorik.

Hvor er det nu lige, dine produkt- og designdata ligger?

Et scenarie du måske genkender?  

Svaret vil i mange tilfælde være: ”Lidt over det hele.”  

For sådan forholder det sig i størstedelen af danske virksomheder. Håndtering af produkt- og designdata har nemlig flere gange vist sig som en ganske svær disciplin, hvor de stigende mængder ofte bliver en byrde fremfor en fordel.

Et faktum, der også tidligere har været en udfordring i EMRI, som udvikler alt den elektronik og de systemer, der opererer mellem kaptajnens hånd på broen og den hydraulik i maskinrummet, der flytter roret – herunder bl.a. styresystemer, autopiloter, joysticksystemer og positioneringssystemer til fx handelsskibe, krydstogtsskibe og store yachter.  

Rasmus Frisenfeldt Olesen, som de seneste 11 år har arbejdet som Development Engineer hos EMRI, fortæller:

I juni 2020 blev vi opkøbt af japanske Furuno. I den forbindelse ændrede behovet sig for dokumentation og sporbarhed, og det var medvirkende til at investere i en PDM-løsning til at håndtere vores produkt- og designdata og derved gøre vores arbejde mere stringent og strømlinet fremfor udelukkende at arbejde i stifinderen.

Hvem er EMRI A/S?

EMRI A/S er en veletableret dansk elektronikvirksomhed fra 1972 med ca. 45 medarbejdere, som leverer styresystemer, autopiloter, joystick og positioneringssystemer til bl.a. handelsskibe, krydstogtsskibe og store yachter. I juli 2020 blev EMRI opkøbt af japanske Furuno, som er en innovativ markedsleder inden for navigation målrettet den maritime sektor.

Hvem kan du møde i artiklen?

Rasmus Frisenfeldt Olesen

Development Engineer

Og af gode grunde. For på daglig basis håndterer EMRI en lang række kritiske områder, som bl.a. spænder fra at udvikle, designe og box-build-producere operatørpaneler, autopiloter, rorservoer, printkort og mekaniske stumper som rat og mini-wheels, hvoraf alle skal igennem tests og godkendelser for at leve op til specifikke krav og standarder – både mekanisk og elektronisk.

Med så mange facetter har det derfor aldrig været uden problemer at anvende stifinderen. Derfor havde vi behov for udelukkende at benytte ét system for at sikre, at alle arbejder ud fra de mest opdaterede oplysninger og filer – og som automatisk sporer ændringer, bevarer tidligere filversioner og registrerer hele designhistorikken,” uddyber Rasmus.    

TheVaultKnowsAll  

I EMRI faldt det helt naturlige valg på Autodesk Vault som PDM-værktøj, da det er fuldt ud integrerbart med Autodesks andre designværktøjer, herunder Inventor, som EMRI arbejder og udvikler deres designs i.   

En løsning, hvor EMRI kan

  • automatisere designprocesser, tekniske processer og gøre data let tilgængelige
  • kontrollere, hvad andre kan få adgang til og redigere
  • spore ændringer, revisioner og designhistorik. 

I forbindelse med implementeringen af Vault har EMRI også investeret i NTI FOR VAULT Job samt NTI Item Export, som begge er medvirkende til mere effektive og forbedrede arbejdsgange.

Med NTI FOR VAULT Job opnår EMRI en højere grad af automatisering frem for udelukkende brug af manuelle processer for at publicere og skabe dokumentation; herunder generering af PDF, DXF, DWG eller andre filformater i forbindelse med frigivelse af konstruktioner i Inventor.

Derudover sikrer NTI Item Export, at data fra Vault er forbundet til EMRI’s PLM/ERP-system. Udover, at det i EMRI har stor betydning for, at data og informationer bliver delt langt mere optimalt, så der internt opstår færre fejl og misforståelser, så gør NTI Item Export det også muligt at eksportere et samlet produktdatasæt, som fx indeholder vareinformation, styklistestruktur og dokumentationsreferencer. 

Mindre tvivl, mindre arbejde

EMRI er godt på vej med integrationen af deres Vault-setup, hvor første skridt har været at vaske alle data, så man fra start arbejder ud fra det rigtige datagrundlag. Det har bl.a. betydet at identificere

  • de ansvarlige for de forskellige designs
  • hvem, der har reviewet og godkendt dem
  • de gældende produktionsdata.

Efterfølgende er filerne blevet overført til Vault.

Ved at arbejde i Vault ved vi, hvor alle vores design- og produktionsdata er, men samtidig sikrer vi også, at vi altid arbejder i de seneste versioner. Kort og godt; i Vaulten er der kun en fil, der ligger et sted – og det vil altid være den rigtige. Tidligere, da vi arbejdede i stifinderen, opstod der nemt usikkerhed om hvorvidt, man nu havde fundet den rigtige fil. Eller lignede den bare? Og når man havde fundet den, kunne man i det hele taget så åbne den?”

Med Vault har EMRI nu løst denne udfordring. Udover, at det gør hverdagen og de gængse arbejdsgange mere effektive for de nuværende medarbejdere, har det også haft stor betydning for nyansatte, som i dag langt lettere kan finde og administrere detaljer og informationer i forbindelse med design og produktion.

Og det står i skærende kontrast til, hvordan situationen var tidligere, hvor arbejdsgangene var noget tungere og håndbårne.    

Tidligere blev designdata frigivet til produktion printet på et stykke papir. Herefter fik det et stempel, og en dato blev noteret med kuglepen. Og hvis det ikke havde et stempel, måtte man ganske enkelt ikke producere efter det. Og hvad gør man så, når vedkommende, som skal stemple, godkende og kvalitetssikre, ikke er til stede? Og har alle nu fået de rigtige kopier?” supplerer Rasmus,  

I dag er versions- og revisionsstyring præget af en højere grad af sporbarhed og sikkerhed for at det, som bliver produceret, er det korrekte. Og det sker i et kontrolleret workflow uden manuelle processer.

Vores nye Vault-setup har været med til at sikre, at vi i fremtiden får en mere kontrolleret review-proces inden, at vores designs frigives til produktion. For det er vigtigt, at designeren ikke selv godkender, og det i stedet bliver sendt til review hos en anden medarbejder. Og den arbejdsgang har vi i dag langt bedre styr på,” fortæller Rasmus. 

At arbejde med data; hvor som helst – og når som helst

På særligt et område gør Vault også en forskel for EMRI. Og det er, når det handler om at arbejde på distancen, hvilket der i fremtiden potentielt vil være yderligere behov for.  

Tidligere koblede vi os op på en VPN-forbindelse. Og det skabte en del udfordringer i forhold til fx at åbne designfiler eller uploade nye, hvor kravet var en solid forbindelse for at udføre sit arbejde,” forklarer Rasmus.   

Her giver Vault mulighed for at arbejde mere frit og synkronisere designdata mellem geografisk spredte arbejdsgrupper. Derudover kan man tage sine designdata med sig ud i fx produktionen eller i kundesammenhænge også; og dermed altid være up-to-date med Vault-mobilappen eller i browseren.

Og det giver bestemt noget mere fleksibilitet,” slutter Rasmus.

Vil du gerne høre mere om Vault?

Så kontakt os i dag og hør om vores løsnninger

Camilla Mentov

Salgschef

+45 44 35 07 30