Sådan reducerer et byggeprojekt i sundhedssektoren emissioner og opnår DGNB Gold – med Region Syddanmark, Rambøll og Real-Time LCA
📅 Dato: 21. april 2026
⏱️ Tid: 10.00-11.00
🌐 Sprog: Engelsk

At levere bæredygtige bygninger kræver mere end ambitiøse målsætninger. Det kræver de rette digitale værktøjer og workflows, pålidelige data og tæt samarbejde på tværs af projektteams. I dette webinar deler Rambøll og Real-Time LCA deres indsigter fra et offentligt sundhedsprojekt, som er udviklet sammen med Region Syddanmark. Her er bæredygtighedsambitioner som DGNB Gold-certificering og reduceret indlejret CO2 nemlig blevet integreret i projektet helt fra begyndelsen.
Det nye plasmaferese- og bloddonationscenter forventes færdigt i løbet af 2026. Med centeret som case vil oplægsholderne demonstrere, hvordan et digitalt samarbejdsworkflow – fra BIM-samarbejde og modelvalidering til DGNB-dokumentation og automatiseret LCA – har hjulpet med at omsætte bæredygtighedsmål til målbare resultater.
Du får indblik i, hvordan projektteamet har reduceret bygningens klimapåvirkning – og hvordan de samtidig har forbedret dokumentationskvalitet, understøttet bedre materialevalg og styrket samarbejdet mellem interessenter gennem hele designprocessen.
Det får du med fra webinaret
- Se, hvordan et konkret byggeprojekt i sundhedssektoren arbejder hen imod DGNB Gold-certificering gennem en struktureret tilgang til bæredygtighed.
- Få indblik i, hvordan sammenhængende digitale workflows understøtter samarbejde, dokumentation og beslutningstagning på tværs af projektteams.
- Forstå, hvordan projektteams kan måle og reducere indlejret CO2 gennem velinformerede materialevalg.
- Udforsk strategier til at forbedre materialevalg, indeklima og overholdelse af krav til farlige stoffer.
Tilmeld nu
Frederik Storm, Rambøll
Frederik er Sustainability Lead hos Rambøll og har en baggrund som bygningsingeniør med specialisering i bæredygtigt byggeri. Han arbejder med DGNB-certificering, livscyklusvurderinger (LCA) og digitale metoder, der hjælper projektteams med at integrere bæredygtighed i design og planlægning af komplekse byggeprojekter.
I sin rolle hos Rambøll hjælper Frederik kunder og designteams med at gøre bæredygtighed målbar og handlingsorienteret gennem hele projektets livscyklus. Hans arbejde fokuserer på at kombinere digitalt samarbejde, struktureret dokumentation og databaserede analyser for at understøtte bedre materialevalg og reducere bygningers klimapåvirkning.

Nabil Chaykh, Real-Time LCA
Nabil er medstifter og direktør i Real-Time LCA – en platform, der hjælper byggebranchen med at forstå, reducere og dokumentere bygningers klimapåvirkning gennem automatiserede livscyklusvurderinger. Virksomheden blev grundlagt i 2022 med ambitionen om at gøre CO2-beregninger mere tilgængelige og integrerede i designprocessen.
Før han grundlagde Real-Time LCA, havde Nabil ledende roller inden for teknologi og ingeniørarbejde, hvor han arbejdede med digital transformation og store byggeprojekter. I dag arbejder han i krydsfeltet mellem bæredygtighed, digitalisering og byggeri.
Hvem bør deltage?
-
Dette webinar er for dig, som arbejder med bæredygtigt byggeri, certificering og digitalt samarbejde i byggeprojekter.
-
Hvis du arbejder med at designe, planlægge, analysere eller dokumentere bygningers bæredygtighedsperformance, vil denne session give dig praktiske indsigter og konkrete erfaringer fra et virkeligt projekt.
-
Webinaret er relevant for blandt andre arkitekter, ingeniører, bæredygtighedsspecialister, DGNB-konsulenter, BIM-managere, projektledere og offentlige bygherrer, der arbejder med bæredygtige byggeprojekter.
Praktisk information
-
Webinaret afholdes via Zoom Webinar-platformen
-
Alle oplægsholdere præsenterer på engelsk, og du vil kunne stille spørgsmål til dem via en chatfunktion.
-
Webinaret er gratis og bliver optaget.
-
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på [email protected].
Sådan får du adgang til webinaret
-
For at deltage i webinaret på dagen skal du bruge det link, du modtager på mail, når du har tilmeldt dig.
-
Du vil også modtage påmindelser dagen før og på selve dagen for arrangementet.
-
Hvis du ikke har mulighed for at deltage live, anbefaler vi stadig, at du tilmelder dig. Vi sender dig nemlig et link efter webinaret, så du kan se en optagelse af det, når det passer dig.

