Hvorfor er profilopsætning vigtigt i Bluebeam Revu?
april 2023Mange brugere af Bluebeam Revu arbejder i en standardopsætning, der ikke er tilpasset hverken virksomheden eller dig, der arbejder i programmet. Læs med her og få nyttig viden om, hvordan du kan skabe en række specialiserede profiler, der effektiviserer og ensretter jeres arbejde med Bluebeam Revu.
Bygge- og anlægsvirksomheder er blandt de virksomheder, som investerer mindst i IT, viser undersøgelser af digitaliseringen i forskellige brancher. Men det er samarbejdsplatformen Bluebeam Revu ved at lave godt og grundigt om på.
Hver dag hjælper Bluebeam Revu millioner af samarbejdende arkitekter, ingeniører og andre byggefagfolk med at forbinde kontor og byggeplads ved at tilbyde en brugervenlig, digital platform til at samarbejde om PDF'er og tegninger.
Det minimerer fejl og betyder, at alle rådgivende og udførende fagfolk, der bliver involveret i en byggesag og skal forholde sig til informationerne i en tegning, arbejder med det samme materiale.
Standardopsætning er ikke tilpasset
Mange virksomheder i den danske byggebranche arbejder i dag allerede med Bluebeam Revu, men det sker som oftest i standardopsætningen og med standardprofiler, som ikke er tilpasset behovene i den virksomhed, der arbejder med programmet.
Det medfører en række begrænsninger for effektiviteten, samarbejdet og delingen af information, når flere mennesker skal arbejde videre på byggetegninger uden fælles fodslag.
For sagen er jo den, at tegninger kan udvikle sig markant undervejs i et projekt. Tegninger bliver opdateret, der foretages ændringer og kommentarer både af virksomhedens egne medarbejdere og måske også af eksterne samarbejdspartnere.
Derved risikerer I, at ikke alt bliver opdateret, og at misforståelser og fejl opstår, hvis ikke I har styr på jeres profilopsætning.
For meget manuelt arbejde
I standardversionen kommer Bluebeam Revu med tre profiler med navnene Revu, Avanceret Revu og Mængdeberegning. Profilerne styrer som udgangspunkt opsætningen af brugerfladen.
Det er dog ikke altid. at standardprofilerne understøtter de processer den enkelte virksomhed, eller medarbejder arbejder med. Det kan betyde betragteligt mere manuelt arbejde, hvis man hver gang skal tilpasse farver, titler på rum eller andre angivelser til virksomhedens standarder, når der arbejdes med en tegning.
En tidskrævende affære
Alt dette slipper du og dine kolleger for, når I udnytter Bluebeam Revus indbyggede mulighed for at oprette, importere og anvende jeres egne profiler, der automatisk giver tegningen de informationer og det udtryk, I foretrækker. På den måde opnår I en unik opsætning af brugerfladen, der tilgodeser firma, arbejdsopgave og personlig smag.
En profil indeholder indstillinger vedrørende Paneler og Værktøjslinjer, der er synlige og tilpassede. Den centrale funktion er Tool Chest, hvor man kan standardisere opsætningen og brugen af de forskellige Revu-objekter.

Dette giver en stor tidsbesparelse, da opsætningen af de enkelte værktøjer kan være en tidskrævende affære, hvis det skulle gøres hver gang.
Profiler gemmes i bpx-formatet og kan eksporteres til en server eller placeres lokalt, så de kan importeres til brugernes maskiner.
Opdaterede mængder og ensartet visning
I profilerne får du automatisk vist dine ønskede, opdaterede mængder i relevante kolonner, hver gang du har ændret en værdi – for eksempel rumhøjden, der automatisk korrigerer væggenes areal og rummets volumen i forhold til luftskifte.
Derudover er du sikker på ensartet start-visning hver gang, og Bluebeam Revus bibliotek af værktøjer – Tool Chest – er altid synligt og tilgængeligt det samme sted på skærmen.
Alle medarbejdere arbejder således med den samme softwareløsning, og alle ændringer sker med brug af de samme profiler, der sikrer tegninger med et ensartet og professionelt look, der er nemme at forstå og arbejde videre med både for medarbejdere og samarbejdspartnere.
Vi kan hjælpe dig
For at hjælpe dig med at udnytte alle mulighederne i Bluebeam Revu har vi udviklet et add-on, NTI CONTENT for Bluebeam, som tilbyder et antal brancherettede profiler, der sammen med de profiler, I selv opretter, gør jeres arbejde med at trække mængder ud på PDF’er i 2D meget lettere.
Der gælder for eksempel profiler som ’NTI - Granskning’ og ’NTI - Parcelhus rummængder’, men der er også værktøjer til at lave brandplaner, indsætte forskellige el-symboler, indrette byggepladser og meget andet.
Med NTI CONTENT for Bluebeam får jeres virksomhed således fælles profiler at arbejde med og kan nyde godt af synergieffekten, uanset om I har fem eller 100 licenser.
Du kan se en kort video om NTI CONTENT for Bluebeam herunder.
Kursus med træning og tips
Hos NTI Academy tilbyder vi kurser i Bluebeam Revu. Her lærer du at måle op og trække mængder ud, og du får tips og tricks til at danne, administrere og importere profiler, der passer til din faggruppe og de arbejdsopgaver, hvor du benytter Bluebeam Revu i det daglige.
Kurset byder på masser af øvelser, og efter kurset kan du øve dig hjemme i din virksomhed med de kursusfiler, vi udleverer til træningsbrug.
Vil du vide mere?
Er du interesseret i dine muligheder med Bluebeam Revu? Vi kan hjælpe dig med at tilpasse løsningen endnu bedre til netop jeres behov. Kontakt os for en uforpligtende snak om mulighederne.
Account Manager
+45 76 42 41 78
