Invent bliver en del af NTI
juni 2023
Invent og deres medarbejdere bliver pr. 28.06.2023 en del af NTI. Fra denne dato vil de tidligere kontaktpersoner fra Invent betjene de tidligere Invent-kunder fra NTI-kontoret i Århus.
"For at sikre vores kunder de bedste markedsvilkår har vi vurderet, at vi ville kunne gøre det bedst ved at blive en del af NTI", fortæller Lars Jensen (ejer af Invent). ”Dermed sikrer vi, at vores kunder får en partner som kan supportere og hjælpe med udvikle deres forretning endnu mere. Samtidig bibeholder vore kunder kontakten med den kontaktperson, de plejer at være i dialog med, nu blot med mulighed for at kunne trække flere og andre kompetencer ind, når det er relevant.”
Johan Harrestrup, adm. direktør i NTI A/S, udtaler:
”Vi ser frem til at byde både vores nye kunder og kollegaer velkommen. Det er vigtigt for os, at kunden står i centrum, og vi kan hjælpe til med at gøre kunderne endnu bedre. NTI har mange specialister, der står klar med rådgivning og hjælp i en spændende tid med fokus på øget digitalisering, samtidig med at vi gør det på en bæredygtig måde.”
For mere information, kontakt venligst:
Johan Harrestrup, adm. direktør, NTI A/S
E-mail: [email protected]
Tlf.: 4435 0759
