Nyt kursus gør dig klar til at arbejde mere struktureret med informationskrav i byggeprojekter
oktober 2025Skab ensartede og valide digitale leverancer med Information Delivery Specification (IDS)
I takt med at digitale leverancer og kravdokumentation fylder mere i alle byggeriets faser, vokser behovet for værktøjer, der kan sikre klarhed, ensartethed og effektiv kontrol.
Med Information Delivery Specification (IDS) introducerer buildingSMART en ny, international standard, der gør det muligt at stille krav på en måde, som både mennesker og systemer kan forstå – og nu tilbyder NTI som en af de første i Danmark et dedikeret kursus i IDS.
Hvad er IDS?
IDS er et simpelt XML-baseret format udviklet af buildingSMART til at definere krav til indholdet i IFC-modeller. XML-formatet gør IDS letlæseligt både for mennesker og maskiner – i modsætning til kompleks kodning kan du skrive dine krav i en klar, struktureret liste.
Modsat traditionelle krav i fx Excel-ark eller PDF-dokumenter er IDS-filer maskinlæsbare og entydige. Det betyder, at kravene kan kontrolleres automatisk i modellerne – uden behov for manuel fortolkning eller opsætning af komplekse regelsæt.
Kravene skrives i en struktureret liste, hvor hvert punkt tydeligt definerer, hvad der forventes – fx at alle vægge i et projekt skal være bærende, have brandklassifikation eller opfylde specifikke energikrav.
Når kravene er defineret i en IDS-fil, kan værktøjer som fx Solibri bruges til at validere modellens indhold direkte.
Et kursus for både kravstillere og udførere
NTI’s nye IDS-kursus er målrettet alle aktører i byggeriets værdikæde – uanset om man stiller krav til digitale leverancer eller skal levere modeller, der opfylder disse krav.
Det inkluderer fx:
- Bygherrer og driftsherrer
- Rådgivere, arkitekter og ingeniører
- Entreprenører og leverandører
- BIM-koordinatorer og projektledere.
IDS er især relevant, når man arbejder med IFC-modeller og ønsker en fælles, stram struktur for krav og datavalidering i projekter – uden at gå på kompromis med fleksibilitet eller transparens.
Sådan er kurset opbygget – fra introduktion til praksis
Formiddag
Introduktion og overblik over IDS, dets rolle i openBIM-økosystemet
og hvordan IDS adskiller sig fra traditionelle måder at stille krav på.
Her gennemgås også strukturen i IDS – herunder begreberne Applicability, Requirements og Validation.
Eftermiddag
Hands-on session, hvor deltagerne arbejder med konkrete eksempler
og selv formulerer IDS-krav.
Deltagerne opfordres til at medbringe egne cases eller specifikationer,
så arbejdet kan tage udgangspunkt i reelle behov.
Derfor giver IDS værdi i praksis
Ved at arbejde med IDS opnås:
- højere kvalitet i digitale leverancer
- automatiseret kontrol af modellens indhold
- ensartede krav på tværs af projekter og aktører
- mindre risiko for fejl og dobbeltarbejde
- større gennemsigtighed i samarbejdet mellem bygherre og leverandør.
Kurset tager afsæt i værktøjer og workflows, som allerede er i brug i branchen – bl.a. dele af DiKon's leverancespecifikation – og gør det muligt at omsætte teori til praksis med det samme.
Mulighed for firmatilpasning
NTI er en af de første danske udbydere af kursus i IDS og tilbyder både
åbne kursusdage, onlineforløb og firmatilpassede kurser.
Vælger I et firmakursus, kan det tage udgangspunkt i netop jeres specifikationer
og informationskrav – og give direkte værdi fra dag ét.
Vil du vide mere om IDS-kurset?
