Skip to main content Search Basket

Program

Industri & Design Forum 2024

08:00 - 08:30 Registrering og morgenmad
08:30 - 08:40 Velkomst på hovedscenen
08:40 - 09:25 Hovedtaler: Henrik Dresbøll
09:25 - 10:10 Hovedtaler: Demir Ali, Autodesk
10:10 - 10:35 Pause: Netværk & besøg udstillerne 
10:35 - 11:25 Kundecase med Cimbria v/ Mogens Mortensen
11:25 - 12:45 Frokost og networking
12:45 - 13:35 Udforsk de 3 spor: Del 1
13:35 - 14:05 Pause: Netværk & besøg udstillerne
14:05 - 14:55 Udforsk de 3 spor: Del 2
14:55 - 15:30 Afslutning: Nyd et glas vin og deltag i lodtrækningen af præmier



Vi tager forbehold for tastefejl og programændringer!

Udforsk sporene ...

 

DEL 1

12:45 - 13:35 

Standardisér og frigiv tid med regelbaseret konfiguration

Arbejder du med produktdesign eller CTO/ETO-projektleverancer og ønsker at standardisere og frigive værdifuld tid i din virksomheds processer? I indlægget følger vi et konkret eksempel på en virksomhedsproces fra det indledende tilbud til den endelige leverance. Vi vil dykke ned i, hvordan konfiguration og standardisering kan optimere produktets gennemløbstid i salgs-, engineering- og produktionsprocesserne, hvilket sikrer hurtigere og mere præcise leverancer. Indlægget vil også give en dybere indsigt i den bagvedliggende teknik og præsentere konkrete eksempler på interface, konfigurationsmuligheder og output.

Skab overblik over projekter og dokumentation

Uanset om du arbejder med produktdesign, levering af CTO/ETO-maskineri eller procesanlæg, har du måske oplevet behovet for et bedre overblik over status på igangværende projekter, leveringstid på kritiske komponenter eller reservedele. Deltag i dette indlæg for at lære, hvordan du nemt og hurtigt kan opnå det nødvendige overblik. Vi vil fokusere på processerne "Leverance” og ”After Sales" og demonstrere, hvordan du kan udnytte eksisterende data fra tidligere processer til at få et intuitivt overblik over projektstatus, milepæle, personlige opgaver, deadlines og kritiske reservedele.

Håndtér bæredygtighed i produktionen rettidigt

Uanset om du arbejder med produktdesign, projekter eller site & anlæg, har du sikkert bemærket den stigende fokus på dokumentation af produkters bæredygtighed. Nye regulativer fra EU henvendt til fremstillingsindustrien er i år trådt i kraft og vil sætte nye krav til produktdesign men også virksomheders evne til at rapportere. Hvis du er usikker på betydningen af EPD, LCA, ESG eller Scope 1, 2 og 3, bør du deltage i denne session. Rene vil uddybe vigtigheden af bæredygtighed, og hvordan du kan imødekomme dokumentationskrav ved at bruge dine eksisterende data. AI teknologi vil muliggøre cirkulær design samt minimering af produkters CO2-aftryk fra tidlig design og engineering i fx Inventor til færdigt produkt og rapportering.

DEL 2

14:05 - 14:55 

Håndtér og vedligehold dit procesanlægs komponentdata ét sted

Hvis du arbejder med design og projektering af procesanlæg, kender du måske til udfordringerne med uoverensstemmelse i komponentdata og vedligehold af data på tværs af forskellige systemer og data-øer. Vi stiller skarpt på de problemer, der ofte opstår ved at have separate øer for komponentdata. Vi vil demonstrere, hvordan du på P&ID-, 3D- og stykliste-niveau kan skabe sammenhæng og ensartethed i jeres komponentdata. Desuden viser vi, hvordan du kan opnå et intuitivt overblik over projektstatus, indkøb og leverancer af komponenter.

Undgå data-øer og sørg for, at jeres systemer taler sammen

Mens mange virksomheder er ved at indføre nye ERP-systemer der lever op til den nye bogføringslov, som træder i kraft i 2025, ser de også muligheden for at evaluere og optimere deres processer. Mange opdager, at produktinformation er gemt i separate data-øer og at systemerne ikke taler sammen. Dette giver dog en unik chance for at optimere på deres eget set-up og samtidig opnå en konkurrencemæssig fordel. Lær hvordan du ikke blot får systemerne til at kommunikere, men også til at tale samme sprog. Vi vil fokusere på udviklingsfaser og "New Product Introduction" (NPI) for at demonstrere, hvordan du kan forbinde processer og information på tværs af systemer og sikre, at data er tilgængelige på det rette sted og tidspunkt.

Fra fysisk del til sporbar og produktionsklar komponent

Oplever du stigende behov for at reproducere slidte eller udtjente emner uden tilgængelig produktionsdokumentation ved hånden? Deltag i dette indlæg og hør, hvordan vi med avancerede scanningsteknologier kan fremskynde processen fra opmåling til færdig komponent. Vi vil demonstrere, hvordan scanneren Faro Quantum Max effektivt kan scanne og digitalisere et fysisk emnes geometri til en CAD-model, der kan postprocesseres og gøres klar til produktion – med fuld sporbarhed gennem hele processen.

Vi tager forbehold for trykfejl og ændringer i programmet.