Webinar: Du bruger allerede Revit – se, hvor meget hurtigere du kan arbejde med DiRootsOne
📅 Dato: Den 29. September 2026
⏱️ Tid: 12.00-12.45
🌐 Sprog: Engelsk
Du arbejder allerede i Revit hver dag. Derfor kender du også alle de opgaver, der ikke har noget med selve designarbejdet at gøre: at indtaste den samme værdi igen og igen på tværs af hundredvis af elementer, opbygge et tegningssæt ét ark ad gangen, oprette og navngive de samme visninger igen og igen – og derefter rette uoverensstemmelser, inden materialet sendes ud.
Ingen af opgaverne er svære. Men tilsammen koster de mange timer – på hvert eneste projekt og for hver eneste person i teamet.
Det lærer du
DiRootsOne er en effektiv samling af produktivitetsværktøjer, der kører direkte i Revit og fjerner en stor del af dette arbejde. På webinaret tager vi udgangspunkt i tre workflows, som stort set alle Revit-teams udfører igen og igen. Vi afdækker, hvor meget tid de tager, og viser, hvordan du kan opnå de samme resultater på en brøkdel af tiden.
Ingen scripting, ingen Dynamo og ingen ændringer i den måde, dit team allerede arbejder på.
De tre workflows, vi viser på webinaret
På webinaret får du indblik i, hvordan du kan:
- Håndtere modeldata i stor skala. En kunde sender et regneark med specifikationer for flere hundrede elementer. I stedet for at redigere dem ét efter ét i Revit eksporteres dataene til Excel, redigeres dér og føres derefter direkte tilbage i modellen.
- Automatisere gentagne visninger. Opret og navngiv detaljevisninger, opstalter og snit for hvert rum i en bygning med mange gentagelser – i stedet for at oprette dem manuelt.
- Effektivisere tegningssæt og tegningsproduktion. Opbyg et komplet tegningssæt ud fra én enkelt skabelon, justér visninger ensartet på tværs af alle ark, omnummerér dem, så de matcher layoutet, og eksportér hele sættet til PDF og DWG på én gang.
Vi afslutter med en interaktiv Q&A-session, hvor vi tager fat på de udfordringer, du oplever i dit arbejde med Revit.
Du behøver hverken at kende DiRoots eller tidligere at have arbejdet med Revit-tilføjelsesprogrammer.
Tilmeld dig her
David Purdon
Hos NTI UK&I rækker Davids rolle ud over rollen som Technical Director. Han brænder for teknologi og for at udnytte dens muligheder til at skabe størst mulig værdi for vores kunder. Hans primære fokus er at skabe sammenhæng mellem teknologiske løsninger på tværs af virksomheder og projektteams. Det har ført til en succesfuld anvendelse af teknologier inden for automatisering, AI og visualisering og understreger hans innovative tilgang til at hjælpe kunder med at nå deres forretningsmæssige mål og skabe gode resultater. David har 25 års erfaring med at sikre, at kunder får størst mulig værdi ud af teknologien og kan levere de bedst mulige resultater til deres kunder.
Vinicius Kawazoe
Vinicius står for udviklingen af Autodesk Revit-plugins og skræddersyet software til virksomheder inden for arkitektur samt konstruktions- og anlægsbranchen hos DiRoots, hvor han arbejder direkte sammen med de designteams, der anvender løsningerne. Han har fokus på de gentagne arbejdsopgaver, der ubemærket tager mange timer på hvert projekt, og på, hvordan automatisering kan fjerne disse opgaver uden at ændre den måde, teams allerede arbejder på i Revit. Vinicius står desuden i spidsen for DiRoots' produkttræning og kompetenceudvikling sammen med NTI's teams i Europa og Brasilien.
Hvem bør deltage?
- Revit-modellører, arkitekter, bygningskonstruktører, konstruktions- og installationsingeniører, BIM-koordinatorer og dokumentationsansvarlige.
- Webinaret er også relevant for BIM- og CAD-managers, Digital Delivery Managers, digitaliseringschefer, tekniske chefer samt design- og projektledere.
Praktisk information
- Webinaret afholdes via Zooms webinarplatform.
- Alle oplægsholdere præsenterer på engelsk, og du har mulighed for at stille spørgsmål i chatten.
- Webinaret er gratis og bliver optaget.
- Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på [email protected].
Sådan får du adgang til webinaret
- For at deltage på dagen skal du bruge det link, du modtager via e-mail, når du har tilmeldt dig.
- Du modtager også påmindelser via e-mail dagen før og på selve dagen for webinaret.
- Har du ikke mulighed for at deltage live, kan du tilmelde dig alligevel. Efter webinaret sender vi dig et link til optagelsen, så du kan se den, når det passer dig.
