Skip to main content Search Basket

Ålsrode Smede & Maskinfabrik udvikler kæmpetragt med avanceret 3D-software

Industri og design

Bov-porte, cykelstel, gearhuse. Hos Ålsrode Smede & Maskinfabrik spænder de bredt. Det udnytter mange kunder ved at overlade hele processen til firmaet, som så sikrer og dokumenterer kvaliteten af det færdige produkt.

En af de seneste leverancer er en kæmpetragt til havnen i Grenaa. Det er en kolos med en vægt på 49 tons i tom tilstand, 13 meter høj og et topareal på 90m2.

Udfordring

Kunden ønskede en kæmpetragt, således at det er hurtigt at tømme bulk-varer som f.eks. korn, ris, majs, nødder og træpiller, fra et skib til lastbiler på en hurtig måde – og uden spild.

Løsning

Tragten er udviklet i Autodesk Inventor Professional, der er brugt ca. 500 timer, og det har kastet ca. 500 tegninger af sig.

Resultat

Samarbejdet mellem Ålsrode Smede & Maskinfabrik og kunden har givet en løsning, som har givet mulighed for at ”skræddersy” tragten således, at den 100 procent matcher behovene.

attention icon
For at se videoen, skal du acceptere marketing cookies.
Det gør du her - derefter genindlæs siden.

I takt med at Grenaa Havn anløbes af stadig større skibe, vokser kundernes krav til håndteringen af godset. Derfor undersøgte man muligheden for at få konstrueret en ny tragt, der kunne leve op til havnens og kundernes krav og ønsker om mere effektiv håndtering af deres gods:

- I samarbejde med Ålsrode Smede & Maskinfabrik fandt vi frem til en løsningsmodel, som gav mulighed for at ”skræddersy” tragten således, at den 100 procent matcher behovene, siger adm. direktør for Grenaa Havn, Henrik Carstensen, og tilføjer:

 

Nøgledata:

Rumfang: 160m3

Egenvægt: 49 tons

Maks totalvægt 300 tons ved faktor 2 beregning

Højde: 13 meter

Topdimension: 9,5meter x 9,5 meter

- Vi vil gerne kunne efterleve vores kunders ønsker om mere effektiv håndtering af deres gods. Det stiller samtidig krav om et minimum af spild, hvilket den nye tragt i høj grad bidrager til. Ved anvendelse af tragten, undgår vi f.eks., at produktet skal ligge på kajen og i stedet bliver transporteret direkte videre i logistikforløbet, hvilket i nogle situationer kan have betydning for kvaliteten af produktet. Det er heller ikke nogen hemmelighed, at vi som noget positivt oplever meget stor aktivitet på vores kajer, og at vi med en mere effektiv distribution frigør plads til mere gods.

Når 500 tegninger, 160 m3 og 62 tons skal gå op

- Det er ikke det største emne, vi har bygget, men det er et af de helt store med en vægt på 49 ton. Vi har ikke bygget en så stor tragt tidligere, så vi har brugt meget energi på projekteringen, der i alt har krævet næsten 500 timer hos vores tekniske tegner og resulteret i 500 tegninger af tragten og alle mulige detaljer, fortæller Brian Basse, adm. direktør hos Ålsrode Smede & Maskinfabrik, og tilføjer at selve tragten kan rumme 160 kubikmeter, og at selv et af de helt store vogntog med en vægt på 62 ton kan køre under den.

- Vi har ret store forventninger til at kunne udnytte de erfaringer, vi har fået fra dette projekt, fordi vi ved, at der rundt om på havnene står mange ældre tragte, der trænger til udskiftning. Hertil kommer speditører, foderstoffirmaer og mange andre, der kunne have behov for en udskiftning af deres tragt, siger Brian Basse.

Inventor-image: Ålsrode Smede & Maskinfabrik.

-Når man ser på konstruktionen, kan man fint tænke, at det jo bare er en tragt, men den indeholder rigtig mange dele, hvoraf en del er galvaniseret, og derfor skulle brydes ned i dele som kunne behandles og fragtes.

Brian Basse, adm. direktør Ålsrode Smede & Maskinfabrik A/S

Software fra Autodesk og NTI

På fabrikken i Grenaa har man forberedt tragten som et kæmpe samlesæt, der er transporteret til Grenaa Havn, hvor tragten samles. I denne proces har vi haft uvurderlig hjælp fra vores 3D-softvare (Autodesk Inventor), som har gjort, at vi har kunnet udvikle en 100% digital prototype med alle relevante data, fortæller Thomas Wilkens Pedersen, som er produktionsteknolog og CAD-ansvarlig i firmaet. Han nævner også, at Inventor-filerne har kunnet danne baggrund for de styrkeberegninger af konstruktionen, som – lovmæssigt – er foretaget af en ekstern ingeniør.

Ålsrode Smede & Maskinfabrik har gennem mange år anvendt Autodesk Inventor Professional og Autodesk Vault samt AutoCAD LT. Senest har man fået installeret NTI FOR INVENTOR. Det giver en række fordele. Thomas Wilkens Pedersen, nævner blandt andet funktionerne ”Property Manager” og ”Create Drawing”.

“Property Manager”-funktionen, giver et hurtigt overblik over informationer på modellerne, da data på modellen både kan vises og redigeres. Funktionen er vigtig for at sikre korrekte data i alle modeller, tegninger, styklister, udtræk af skærelister osv.

”Create Drawing” er en funktion, som automatisk laver tegninger af 3D-modellerne i en samling, med afbildninger, skala, målsætning, stykliste-indsætning osv. - alt det der er nødvendigt for at skabe en tegning. Denne automatiske tegningsgenerering sparer brugeren for rigtig meget tid og sikrer samtidigt, at der er ens opsætning af tegningsmaterialet.

 

Opdater din software – og vær selv opdateret

Thomas Wilkens Pedersen slutter med denne opfordring til sine kollegaer: - Sørg for at anvende den seneste teknologi – og sørg for at få opdateret din viden. Det kan f.eks. ske på et kursus hos NTI, via e-learning eller i form af en workshop.

 

Om Ålsrode Smede & Maskinfabrik A/S

Ålsrode Smede & Maskinfabriks historie starter tilbage i 1978, hvor Leif Basse fik overdraget den gamle smedie i Ålsrode af smedemester Anders Dohn.

Efter at have udvidet nogle gange i Ålsrode var pladsen stadig for trang, og virksomheden flyttede i år 2000 til Fabrikvej i Grenå, hvor den ligger nu.

Virksomheden råder i dag over en moderne og bred maskinpark, så der kan skæres, bukkes, valses, svejses og maskinbearbejdes.

I 2008 igangsattes et generationsskifte, så det nu er Leif Basses søn Brian Basse, der har taget over. Med Brian i spidsen er der ingen fare for at udviklingen stopper her. Han har mange visioner og gode ideer for fremtiden. Flere af visionerne er blevet virkeliggjort i bl.a. nyt maskinværksted og nye kontorfaciliteter. Alt sammen en del af Brians mission om at investere i fremtiden.  

Firmaet har kapacitet til selv store opgaver og har et bredt og indgående erfaringsgrundlag som leverandør af både enkelte fagområder og totalleverancer til mange forskellige erhvervstyper, blandt andet: offshore, fødevarer, transport, byggeri og anlæg, vindmøller, energi samt udemiljøer.

https://www.aalsrode.dk/

 

 

Nyttige links:

  • NTI FOR INVENTOR – få en prøveversion her
  • 6 fordele ved at arbejde i 3D fremfor 2D – læs blogartiklen her

Vil du vide mere ?

Kontakt os i dag

Jørgen Damborg Kristensen

Salgschef

+45 96 34 05 72