AART - Dobbeltkrumme skiferudfordringer knækket med BIM
oktober 2017Det fremadstormende danske arkitektfirma AART architects, vandt den prestigefyldte opgave med at udvide Vikingtidsmuseet i Oslo. Tagoverfladen i vinderbidraget er dog så komplekst designet, at det har krævet helt særlige matematiske evner at løse knuderne.
Det i forvejen smukke og skibslignende norske vikingemuseum på Bygdøy-halvøen ud for Osloer oprindeligt tegnet af arkitekt Arnstein Arneberg i 1926. Nu er det danske arkitektfirma AART architects med hovedkontor i Aarhus foran 110 bidrag fra hele verden løbet med sejren i den konkurrence, som den norske stat udskrev på opgaven med at udvide museet. AART vandt med en C-formet tilbygning, der forbinder nord- og vest-fløjen af den eksisterende korsbygning, der udgør en del af Museum of Cultural History på University of Oslo.
Nordens mest komplekse script
Grundformen i udvidelsen, som AART har valgt at døbe Naust - et gammelt vikingeord for bådhus, er isoleret set et traditionelt langhus, der er vredet. Selve tagkonstruktionen, der skal beklædes med skifer, er dog qua grundformen dobbeltkrum, og det har sammen med de runde vægge langs hele bygningskroppens indre og ydre krævet en række yderst komplekse beregninger og scripts, alt sammen projekteret i Autodesk Revit.
- Vi har sammen med Rolf Karstensen fra NTI programmeret det, der formentlig er Nordens mest komplekse scripts. Ved at kombinere Autodesk Revit og Dynamo har vi kunnet skabe et visuelt og virtuelt beregningsmiljø, hvor hele den dobbeltkrumme overflade er gennemanalyseret med henblik på at optimere designet af skiferbeklædningen. Det er en kompliceret proces, der har sigtet mod at nedbringe enhedsprisen på beklædningen for det i forvejen komplicerede tag, udtaler sagsansvarlig konstruktør Christian Lund Jeppesen, AART architects.
Scripting sat på prøve
NTI har som konsulent udført programmeringen af scriptet i Autodesk Dynamo Studio, hvilket har tjent flere formål; at vise kompleksiteten, optimere byggeøkonomien og ikke mindst sikre en nem tilretning af tagfladen, når den skulle optimeres. Uden Dynamo ville AART skulle have udført en enorm mængde manuelle analyser og modelleringsarbejder, da tagformens hældning konstant ændres.
- Dynamo har fungeret som en fleksibel matematisk 3-dimensionel regnemaskine og modelleringsrobot, der har gjort det muligt at kombinere ny teknologi med Autodesk Revit på en super kompliceret geometri, siger Ole Mathiasen fra NTI.
Høster fordele ved tidlig BIM-strategi
AART har siden etableringen af virksomheden for mere end 15 år siden været dedikerede Revit-brugere, og allerede i 2012 valgte AART at køre Revit på alle nyopstartede projekter. Hele tankegangen omkring BIM, 3D-modellering og computational design er således dybt integreret i virksomhedens måde at løse opgaver på.
Kontakt
Flere oplysninger? Kontakt Ole Mathiasen
Business Manager, NTI Own Products, AEC Sales
+45 76 42 41 11
