Creo Arkitekter gør LCA-beregninger til en integreret del af designprocessen
oktober 2025LCA-beregninger har generelt været opfattet som både komplekse og tidskrævende blandt mange arkitekter.
Hos Creo Arkitekter har de vendt denne udfordring til en styrke.
Med Real-Time LCA har tegnestuen fået et værktøj, der automatiserer hele processen – fra mængdeudtræk til klimaanalyse –
og gør det muligt at arbejde effektivt med dokumenteret bæredygtighed.
Udfordring
Tidligere var LCA-beregninger præget af tunge, manuelle arbejdsgange med mange klik og gentagelser. Processen var tidskrævende, krævede overskud at gennemføre og var ikke naturligt integreret i den øvrige projektering.
Løsning
Med Real-Time LCA har Creo fået en fuldt integreret løsning direkte i Revit. Mængder overføres automatisk, materialer genkendes med ”Auto-Mapping”-funktionen, og analyser kan nu udføres hurtigt og undervejs i projektet – uden at forlade det digitale workflow.
Resultat
I dag arbejder Creo langt mere effektivt med LCA-beregninger. Det giver et stærkere samarbejde på tværs af projektet, frigør tid og gør det muligt at dokumentere klimaaftryk helt fra de første skitser. Alt sammen direkte i den digitale proces, hvor beslutningerne tages.
Fra manuelt arbejde til automatiserede analyser
Før Creo implementerede Real-Time LCA, blev LCA-beregninger lavet manuelt og uden for Revit – adskilt fra det øvrige modelleringsarbejde. Det krævede mange klik, gentagne opmålinger og et solidt teknisk overblik.
“Det har tidligere været tungt for os at arbejde med LCA, da vi skulle lave mange manuelle arbejdsgange. Ofte fik vi først et reelt billede sent i projekteringen,” fortæller Simon Borg, administrerende direktør hos Creo Arkitekter.
Behovet for en mere effektiv og fleksibel løsning førte til, at Creo gik på udkig efter et værktøj, der kunne automatisere LCA-beregningerne og integreres direkte i deres eksisterende workflow.
Valget faldt på Real-Time LCA – en løsning, hvor mængder fra Revit automatisk kobles til materialedata, og hvor analyser kan udføres hurtigt og løbende som en naturlig del af projekteringen.
“Det er en helt anden måde at arbejde på. Vi har fået et værktøj, der gør det let og hurtigt at analysere og dokumentere – uden at forlade vores daglige platform,” siger Simon.
Hvem kan du møde i artiklen?

Simon Borg, administrerende direktør hos Creo Arkitekter.
Auto-Mapping sparer tid og minimerer fejl
En af de funktioner, der hurtigt gjorde en forskel hos Creo, var ”Auto-Mapping”. Når tegnestuens kendte bygningsdele og materialer navngives konsekvent i Revit, kan Real-Time LCA automatisk genkende dem og matche dem med de korrekte miljødata i databasen. Det betyder, at Creo ikke længere skal udvælge materialer eller koble dem til LCA-profiler manuelt – nu sker det automatisk, så snart elementerne placeres i modellen.
“Det er en kæmpe fordel, at systemet genkender vores elementer og automatisk foreslår de bedst egnede materialer. Det sparer os for rigtig meget dobbeltarbejde,” forklarer Simon.
Creo har løbende opbygget et internt bibliotek med navngivne konstruktionstyper og komponenter, som Real-Time LCA kan genkende på tværs af projekter. Det er en strategisk investering, der både sparer tid og gør det lettere at involvere flere fagligheder i arbejdet.
Brugervenlighed fremmer udbredelse
Real-Time LCA har gjort det muligt for flere faggrupper i huset at arbejde aktivt med LCA-beregningerne.
“Det er ikke kun én bæredygtighedsansvarlig, der sidder med det. Vi har flere på kontoret, der bruger det nu – og det gør os mere agile,” siger Simon.
Det betyder, at LCA-beregninger ikke længere er noget, der sker i en separat proces. Arkitekter og projektledere kan selv opbygge scenarier, sammenligne materialevalg og dokumentere klimaaftryk direkte i projekterne – i de faser, hvor det gør størst forskel for både design og samarbejde med bygherrer.
Derudover oplever Creo, at det øger kvaliteten i beslutningerne – fordi flere i projektet får adgang til de samme data og forståelsesgrundlag.
Bedre samarbejde med bygherrer og rådgivere
Simon Borg fremhæver den forskel, Real-Time LCA har gjort i dialogen med eksterne aktører – ikke mindst bygherrer og rådgivere. Med adgang til løbende og dokumenterede klimadata kan Creo nu tage mere kvalificerede diskussioner om materialevalg, CO₂-aftryk og økonomi – allerede i designfasen.
“Når vi kan dokumentere konsekvensen af vores valg tidligt, bliver samtalen med bygherrer, totalentreprenører og rådgivere bedre. Vi kan være mere præcise og vise konkrete data, hvilket er vigtigt, når ambitionerne skal balanceres med økonomi og design. Vi bliver bedre rustet til at træffe valg – og til at forklare dem,” fortæller han.
Det hjælper også bygherren med at forstå konsekvenserne af forskellige valg. Det bliver ikke bare en arkitektfaglig vurdering, men noget, der kan dokumenteres og danne grundlag for fælles beslutninger.
Real-Time LCA er derfor ikke kun et internt analyseværktøj, men spiller også en aktiv rolle i tilbudsmateriale, dialogbaserede workshops og dokumentation over for myndigheder og certificeringsordninger.
Simon understreger, at det også styrker deres position i udbud og konkurrencer:
“Når vi skal byde ind på projekter, kan vi vise, at vi arbejder databaseret med bæredygtighed. Det gør os mere konkurrencedygtige og styrker tilliden.”
Tæt sparring med NTI
Implementeringen af Real-Time LCA er sket i tæt samarbejde med NTI, som har bistået Creo med både rådgivning og teknisk opsætning. Ifølge Simon Borg har dialogen været afgørende for en smidig opstart og for, at løsningen hurtigt kunne tages i brug på konkrete projekter.
“Vi har haft en god og åben dialog med NTI hele vejen. De har lyttet til vores behov og justeret opsætningen, så det passer til vores måde at arbejde på,” fortæller han.
Samarbejdet har gjort det muligt at tilpasse Real-Time LCA til Creos måde at arbejde på og sikre, at værktøjet skaber værdi både i det daglige arbejde og forretningsmæssigt.
Mere tid til det arkitektoniske
Ved at fjerne den tekniske og praktiske kompleksitet har Creo givet sine medarbejdere mere tid til det, der tæller: at skabe god, ansvarlig arkitektur.
“Real-Time LCA giver os en fleksibilitet, vi ikke har haft før. Vi kan afprøve flere idéer og komme tættere på det optimale,” afslutter Simon.
Det betyder, at tegnestuen kan arbejde mere undersøgende, teste flere løsningsforslag og fastholde kvaliteten – uden at gå på kompromis med hverken dokumentation eller deadlines.
Bæredygtighed er ikke længere et benspænd – men en drivkraft for bedre arkitektur.
