Forbedringer i Revit 2025: Styrk din arbejdsproces
juli 2024I dette blogindlæg vil vi udforske disse forbedringer og nye funktioner nærmere, så du kan få et indblik i, hvordan de kan optimere din arbejdsproces i Revit.
Hvor Autodesk sidste år gennemførte en række store ændringer i Revit, synes fokus i år at være på at styrke softwaren yderligere.
Der er tilføjet nye muligheder, herunder forbedringer af brugergrænsefladen og TopoSolid. Desuden er der foretaget mindre justeringer for at sikre mere præcise data til brugerne.

Carbon Footprint Analysis (CO2-udledning)
Denne nye funktion i Autodesk AEC Collection giver arkitekter mulighed for at estimere kulstofpåvirkningen allerede fra starten af designprocessen. Integrationen med Autodesk Insight og Forma udvider mulighederne for kulstofanalyse yderligere.
Ved at tilbyde adgang til omfattende CO2-udledningsdata gør Autodesk det nemmere for arkitekter at træffe velinformerede og bæredygtige beslutninger gennem hele designprocessen.

Sheet Collections
Sheet Collections er en spændende tilføjelse i Revit 2025. Det er en ny og effektiv måde at organisere og administrere projektmaterialer på. Denne funktion giver dig et forbedret overblik under designprocessen.
Brugere kan nu oprette samlinger baseret på forskellige kriterier, såsom faser eller tegningstyper. Dette gør det nemt at gruppere vigtige ark til offentliggørelse, eksport eller deling og dermed øge produktiviteten.
 
    PDF Export i baggrunden
Dette er en interessant ny mulighed i Revit 2025. I PDF Export kan du nu fortsætte med at arbejde, mens en PDF eksporteres i baggrunden. Ikke mere unødvendig ventetid - men derimod tidsbesparelse.
IFC Export Mapping
IFC Export Mapping er blevet markant forbedret med den nyeste opdatering i Revit. Nu kan du nemt konfigurere tilpasset IFC Export Mapping direkte gennem eksportfunktionen. Dette tillader individuel justering af eksportindstillinger for hvert element, hvilket giver dig mulighed for præcist at specificere, hvordan dine modeller skal mappe til IFC-filer.
Det er også muligt at gemme de tilpassede konfigurationer som skabeloner. Dette er praktisk til genbrug i fremtidige projekter eller specifikke eksportbehov.
Disse ekstra funktioner giver dig ikke kun mere kontrol over IFC-filerne, men øger også fleksibiliteten og effektiviteten i eksportprocessen, hvilket sparer tid ved justering af eksportindstillinger.
 
    Dark Mode
Sidste år introducerede Autodesk Dark Mode til Revit. Dette er en vigtig tilføjelse til at skåne øjnene, når du arbejder længere tid med modellering. I den seneste Revit-udgivelse (2024.2) er det nu muligt automatisk at skifte alle visninger til Dark Mode og dermed også redigere skemaer i denne tilstand.
 
    TopoSolid
TopoSolid blev introduceret i 2024-udgivelsen og er nu betydeligt forbedret i Revit 2025. Nu kan Toposolid skære gennem vægge, gulve og endda andre TopoSolids, hvilket gør det lettere at beregne jordudgravninger nøjagtigt.
Og der er mere endnu … Ud over disse funktioner har Autodesk tilføjet en række andre værktøjer til Revit 2025. For eksempel kan du nu søge nemmere via Navigation Search Bar, låse vægge direkte under modellering samt nye muligheder for armering af beton.
Yderligere nye funktioner inkluderer:
- Forbedret nøjagtighed til rumopmålinger
- Arrays i familier kan nu håndtere 0 og 1 element uden af fejle
- Justering og distribution af flere keynotes, tekst og tags
- Udvidet import/link og eksport af 3D-visninger til STEP-filer
- Forbedret vektorbehandling ved udskrivning, eksport til PDF og CAD-formater for visninger med gennemsigtige elementer
Revit er også blevet opgraderet til at integrere Microsoft .NET 8 framework.
 
                    
 
             
             
            