Ny løsning til byggesagsstyring gør livet lettere for byggeriets projektledere
juni 2024Irriterende dobbeltregistreringer, manglende overblik, overskredne frister og risiko for forglemmelser. Alt dette er med garanti noget du, der arbejder med projektledelse i byggeriet, kender til. Ifølge en ny undersøgelse* er det tilsyneladende bare nogle af de udfordringer, der irriterer byggebranchens projektledere. Byggeprocesserne bliver desuden mere og mere komplekse, så behovet for bedre at kunne styre byggefaserne er støt stigende.
Nyt modul i NTI FM
For at imødekomme projektledere i byggebranchens ønsker og behov har NTI, der udvikler digitale løsninger til byggeriet og industrien, i samarbejde med Boligkontoret Danmark, udviklet et nyt byggesagsstyringsmodul, NTI FM Project Management. Modulet ligger som en del af NTI’s egenudviklede FM-løsning, NTI FM.
Modulet har til formål at forbedre ting som effektivitet, struktur og overblik i byggesager. Lars Huusom, som er Product Owner i NTI, fortæller, at byggesagsstyringen vil understøtte det enkelte byggeprojekt og samtidig være integrérbart med andre platforme.
“Med udgangspunkt i den indledende markedsundersøgelse, er vi kommet frem til et produkt, hvis funktionalitet rammer direkte ned i de konkrete udfordringer, som projektlederne står med. Det vil isoleret set bidrage til en meget stærkere processtyring og samtidig give mulighed for en fleksibel, samlet ledelsesrapportering. Samtidig ser vi et stigende ønske om at kunne håndtere byggeprojekternes faser og den efterfølgende drift med færrest mulige skift mellem platforme og uden tunge manuelle processer. Her vil NTI FM Project Management være den perfekte løsning, når der er behov for at bygge solide broer til andre essentielle platforme, så projektlederen nemt og rettidigt kan automatisere overførelse af informationer til andre områder i både NTI FM, Autodesk Construction Cloud og andre ERP-systemer,” siger Lars Huusom.
Først og fremmest skal NTI FM Project Management være et godt og effektivt projektlederredskab, der giver målbare fordele såsom strømlining af processer, tidsbesparelse og reduktion af fejl og redundante data. Modulet vil desuden sikre en bedre understøttelse af de lokale byggeudvalg og bygherrer og gøre samarbejdet mere smidigt. Brug af byggespecifikke tjeklister vil blandt andet betyde bedre overblik og lettere overdragelsen af sager fra én projektleder til en anden.
“Lige nu eksisterer der ikke et samlet system, der kan imødekomme den kompleksitet, der er i byggesager. Resultatet er, at projektledere typisk arbejder ud fra de forhåndenværende søms princip og ender med at anvende selvkonstruerede excel-løsninger eller ikke-branchespecifikke projektstyringsløsninger kombineret med tidsregistreringssystemer. Det giver ofte tunge og usmidige arbejdsgange og risiko for tabt viden,” siger Lars Huusom.
Der arbejdes i øjeblikket på en betaversion af modulet, og ønsket er at få flere med til at styrke den fortsatte udvikling af produktet. Der vil blive afholdt et møde i løbet af foråret, hvor Boligkontoret Danmark og NTI sammen vil præsentere visionerne for projektet.
”Når den første version af NTI FM Project Management er udviklet, er målet at stå klar med et udviklingsfællesskab, bestående af andre tilsvarende aktører i branchen. Med udgangspunkt i erfaringer fra brug af modulet i praksis, og bevidstheden om andre relevante arbejdsområder, der kan effektiviseres, vil modulet videreudvikles i en fælles fastlagt retning. Ud over yderligere funktionalitet til selve modulet, vil det være oplagt at bygge bro til andre moduler og funktioner i NTI FM, såsom drift- og vedligeholdelsesplanerne. Vi kan allerede nu se at interessen for modulet er stor, og vi ser frem til at kunne tilbyde branchens aktører at tage brug i projektet og deltage i udviklingsfællesskabet”, slutter Lars Huusom.
Forventningen er, at første version af byggesagsstyringen er klar til implementering i slutningen af 2024.
*Undersøgelsen er foretaget af Trustwork for Boligkontoret Danmark
Vil du vide mere om projektet?
Hvis du ønsker mere information om projektet, er du velkommen til at tage fat i os.
Salgschef, NTI FM
+45 44 35 07 62
