Skip to main content Search Basket

Hvad er nyt i Revit 2026?

Byggeri

Fokus på performance, brugervenlighed og smartere samarbejde i BIM


Siden april har du kunnet hente Revit 2026, og årets opdatering leverer forbedringer, der løfter både
brugeroplevelsen og effektiviteten i dine BIM-workflows. Med fokus på performance, præcision og automatisering
er der god grund til at glæde sig over de nye muligheder.

Herunder får du et udpluk af de vigtigste nyheder!

Accelerated Graphics: Lynhurtig visualisering

En af de mest populære nyheder i Revit 2026 er introduktionen af Accelerated Graphics – et nyt grafik-framework, der gør det lettere at arbejde med selv meget store modeller. Den forbedrede hardware-acceleration betyder hurtigere visning og markant mere glidende navigation i både 2D- og 3D-visninger.

Toposolids: Mere præcision i terrænmodeller

Toposolids-funktionaliteten er blevet udvidet med nye muligheder, der giver dig bedre kontrol og større fleksibilitet:

  • Du kan nu kopiere Subelementer inden for en toposolid – perfekt til at duplikere og flytte elementer uden at miste den oprindelige geometri.
  • Med udvidet funktionalitet til Sub-divides bliver det lettere at opbygge komplekse terrænformer med høj præcision.

Automatisk vægplacering ud fra rum

Med Revit 2026 bliver det også lettere at arbejde hurtigere med ruminddeling– og det kan spare dig for mange manuelle klik.

Parametrisk bøjning af armering

En af de mere tekniske nyheder i Revit 2026 er den nye funktion Parametric Rebar Cranking. Med den kan du nu justere bøjningsradius, vinkler og længder på overlappende eller buede armeringsjern, og alt kan styres parametrisk ud fra dine designregler og projektkrav.

Det gør arbejdet med armering i komplekse betonkonstruktioner både mere fleksibelt og mere konsistent.

 

Bedre styring af CAD-filer

Det er nu blevet langt lettere at holde styr på CAD-filer i dit projekt. Alle importerede CAD-filer vises nu samlet i dialogboksen ”Manage Links”, hvilket giver dig et klart overblik over alle eksterne filer.

Automatisk placering af views på sheets

Den nye funktion View to Sheet Positioning & Automated Placement gør layoutarbejdet mere effektivt end nogensinde.

  • Views placeres automatisk på sheets baseret på foruddefinerede parametre.
  • Der sikres ensartet skala, placering og opsætning på tværs af projekter.
  • Du kan gemme dine placeringer som skabeloner og genbruge dem igen og igen.

Har du spørgsmål til Revit 2026?

Ole Mathiasen

Business Manager, NTI Own Products, AEC Sales

+45 76 42 41 11