Digital ledelse på byggepladsen – derfor er IKT-rollen i rivende udvikling
november 2025Når byggeriets komplekse krav møder digitale samarbejdsformer, opstår der behov for en ny type leder – og det mærkes i hele branchen.
De fleste i byggebranchen har mærket det: Kravene til IKT og digital projektledelse er steget markant. Det handler ikke længere kun om at kunne leve op til bygherrekrav og udbud – men i stigende grad om at kunne styre komplekse samarbejder, sikre dokumentation og skabe overblik i et digitalt projektrum.
Digitaliseringen i byggeriet er med andre ord rykket fra teknisk disciplin til en reel ledelsesopgave. Og det mærkes særligt i rollen som IKT-leder. Hvor funktionen tidligere blev betragtet som praktisk og administrativ, er den i dag blevet et bærende led i projektets samlede succes.
I den kontekst er IKT-lederuddannelsen hos NTI blevet en eftertragtet mulighed for både nye og erfarne fagfolk, der ønsker at dokumentere og styrke deres rolle som centrale aktører i byggeriets digitale værdikæde. Men hvad gør uddannelsen konkret for deltagerne? Vi har spurgt to kursister, fra hver sin virksomhed, om deres erfaringer.
“Jeg fik ikke bare papir på mine evner – jeg gik derfra med en stolthed over at være en central del af projektledelsen.”
Peter Langkilde, VDC Fagchef
Peter Langkilde deltog i IKT-lederuddannelsen med et helt konkret mål for øje: Han havde brug for et certifikat, der kunne dokumentere hans kompetencer i forbindelse med udbud. Men forløbet udviklede sig til at blive langt mere end blot en formel afkrydsning.
“Jeg valgte NTI’s IKT-lederuddannelse, fordi den er kompakt og praksisnær. Jeg fik ikke bare det certifikat, jeg havde brug for – jeg gik også derfra med en stærk forståelse af, hvor vigtig IKT-lederens rolle er, og stolthed over at kunne bidrage som en central del af projektledelsen.”

Peter Langkilde, VDC Fagchef
Det tidsmæssige format var vigtigt for ham. Som fagchef i en stor entreprenørvirksomhed er kalenderen stram, og det skulle være muligt at deltage uden at være væk fra projekterne i for lang tid ad gangen:
“Jeg havde allerede erfaring med IKT, så jeg havde ikke behov for et længerevarende forløb. Det, at uddannelsen kun varer få dage, passede godt til min hverdag. Det var effektivt uden at gå på kompromis med indholdet.”
Peter fremhæver især undervisningsformen som en styrke. Kombinationen af teori, cases og workshops gjorde indholdet både anvendeligt og engagerende – og de eksterne oplægsholdere med juridisk baggrund bidrog med høj relevans:
“Underviserne var fagligt meget stærke og formidlede stoffet på en engageret og forståelig måde. Jeg oplevede, at de virkelig havde praktisk erfaring at trække på, hvilket gjorde undervisningen troværdig. Særligt de eksterne oplægsholdere med juridisk baggrund var skarpe og konkrete.”
Opsamlingen på dag tre satte prikken over i’et. Her blev trådene samlet, og undervisningen løftet fra indsigter til egentlig anvendelse:
“Det var et højdepunkt, hvor det hele faldt på plads. Jeg fik sat struktur på min viden og kunne se, hvordan jeg kunne tage det hele direkte med hjem og bruge det i praksis.”
For Peter blev kurset ikke blot et middel til at opnå et certifikat – det blev en bekræftelse på, at den rolle, han allerede udfyldte i praksis, faktisk har strategisk betydning for projektets succes. Uddannelsen satte ord på den værdi, IKT-lederen skaber, og gav en faglig stolthed, der rakte ud over selve undervisningslokalet.
“Det bedste ved kurset var følelsen af, at rollen som IKT-leder er vigtig og anerkendt. Jeg gik derfra med en følelse af at være en del af ledelsen – ikke bare en, der afleverer noget dokumentation, men én, der faktisk bidrager til projektets samlede værdi.”
“Uddannelsen har givet mig et tværfagligt overblik og mod på mere ansvar.”
Martin Fisker Rasmussen, IKT-koordinator, Artelia
Hvor Peter kom med stor erfaring og søgte en bekræftelse og forankring af sin rolle, stod Martin over for at tage nyt ansvar, og havde behov for at få det rette fundament på plads.
For Martin opstod behovet for IKT-lederuddannelsen, da han blev udpeget som ansvarlig på en større sag. Med det fulgte nye krav – ikke kun til hans praktiske opgaver, men til hans rolle som koordinerende fagperson.
“Det var et naturligt næste skridt i min karriere. Med mere ansvar følger også behovet for at kunne dokumentere, at man har styr på stoffet – og kan stå inde for sin rolle.”
Uddannelsen blev anbefalet internt i virksomheden og levede op til de forventninger, han havde til både indhold og niveau. Han oplevede, at sammensætningen af undervisere skabte et engageret og afvekslende forløb:

Martin Fisker Rasmussen, IKT-koordinator, Artelia
“Underviserne var dygtige og forskellige – men alle havde noget på hjerte. Det gjorde stoffet lettere at forholde sig til, og det blev aldrig ensformigt.”
Han fremhæver især, hvordan kombinationen af teori, cases og afsluttende opsamling gjorde det hele brugbart og relevant. Særligt emner som drift og jura åbnede nye perspektiver:
“Der var indhold, jeg ikke tidligere har arbejdet direkte med – fx jura. Det var øjenåbnende, og det gav mig en bedre forståelse for, hvad jeg som IKT-leder også skal kunne tage stilling til.”
Den største gevinst var for Martin, at han nu føler sig bedre rustet til at navigere på tværs af fagligheder og tage ejerskab i dialogen med både kolleger og samarbejdspartnere.
“Det, man lærer på tre dage, ville tage år at samle op selv. Det er en virkelig god indføring i, hvad det kræver at være IKT-leder – både teknisk og menneskeligt.”
Når projekter bliver digitale – har de brug for digital ledelse
Peter og Martin bekræfter det samme: At IKT-lederen i dag er meget mere end en tovholder for filstruktur og afleveringskrav. Rollen er vokset – og med god grund. For i takt med at byggeriet bliver mere digitalt, kræver det også ledelse, overblik og ansvar på nye niveauer.
Det er netop det, IKT-lederuddannelsen hos NTI understøtter. Et praksisnært, intensivt forløb, der ikke bare giver papir på dine kompetencer – men ruster dig til at tage lederskab i byggeriets digitale virkelighed.
Du kan finde mere information om NTI’s IKT-lederuddannelse her
