Skip to main content Search Basket

NTI SPECS er klar til Beskrivelsesværktøj 2.0

Byggeri

Beskrivelsesværktøj 2.0 er nu den nye standard for udbudsmateriale i byggebranchen – og med dét følger nye krav til struktur, samarbejde og digitalisering. NTI SPECS er udvalgt som eksempelprojekt, og er klar til at understøtte den nye version med funktioner, der gør det lettere end nogensinde at skabe sammenhæng mellem beskrivelser, modeller og data.

 

NTI SPECS er udvalgt som eksempelprojekt

Beskrivelsesværktøj 2.0 er klar til brug og markerer en ny milepæl i arbejdet med bygningsbeskrivelser og udbudsmateriale. Den nye version rummer mere end dobbelt så mange paradigmer som tidligere og stiller nye krav til struktur, kvalitet og samarbejde.

Molio og ledende brancheaktører fra Rambøll, COWI, Arkitema, Dorte Mandrup Arkitekter og NIRAS har igangsat et eksempelprojekt, der har til formål at vise en praktisk anvendelse af Beskrivelsesværktøj 2.0. De har til dette projekt valgt NTI’s egenudviklede digitale platform NTI SPECS som den digitale løsning, der skal anvendes i eksempelprojektet.

Derfor lancerer vi nu også en opdateret version af NTI SPECS, som er skræddersyet til at understøtte den nye standard.

Samarbejde med Molio baner vejen for digital beskrivelsesplatform

Fra begyndelsen af arbejdet med Beskrivelsesværktøj 2.0 har NTI samarbejdet med Molio om udviklingen af en tilhørende digital platform. NTI SPECS er resultatet af dette, og har til formål at gøre arbejdet hurtigere, øge kvaliteten, forbedre samarbejdet på projektet, og skabe forbindelse mellem model og beskrivelse.

NTI SPECS gør det for eksempel nemt at se bygningsdele samtidig med, at man laver sine beskrivelser. Desuden er det muligt at dele data via det nye fælles Moliospec-format, som gør det langt lettere at integrere data i interne digitale workflows på platformen. Dermed undgår man, at data ligger i forskellige filformater som fx PDF, Word og lignende.

Hvad er Beskrivelsesværktøj 2.0?

Beskrivelsesværktøj 2.0 er den nye standard for håndtering af beskrivelser i byggeriet og sikrer en mere struktureret, ensartet og digital arbejdsgang på tværs af faggrupper. Værktøjet er udviklet af Molio i tæt samarbejde med ledende aktører i byggebranchen – herunder rådgivere, arkitekter og entreprenører – og rummer nu mere end dobbelt så mange paradigmer som tidligere versioner. Målet er at styrke kvalitet, samarbejde og sammenhæng mellem udbudsmateriale, modeller og data.

Hvad er NTI SPECS?

NTI SPECS er et cloud-baseret værktøj til at skabe ensartede og strukturerede beskrivelser i byggeriet. Det anvendes af arkitekter og ingeniører til både nybyggeri og renovering og gør det muligt hurtigt at generere tilbudslister og knytte beskrivelser til bygningsdele i modellen. Med adgang via browser undgår man installation, og integration med bygningsmodeller skaber overblik og sammenhæng i projektmaterialet. Målet er at effektivisere arbejdsgange og styrke kvaliteten i både dokumentation og samarbejde.

Hos Molio håber man, at den nye version af Beskrivelsesværktøjet vil blive vel modtaget i branchen. Kristian Brink, som er produktchef for Beskrivelser og Digitale Værktøjer hos Molio, siger:

“Vi vil gerne være sikre på, at vi har afdækket alle behov med 2.0-versionen af vores værktøj. Vi har valgt at samarbejde med forskellige udbydere om udvikling af digitale platforme til vores beskrivelsesværktøj deriblandt NTI, som vi har haft et tæt samarbejde med. NTI SPECS er et produktuafhængigt, omfangsrigt og alsidigt værktøj, uanset om man er ingeniør, arkitekt eller entreprenør.”

NTI SPECS er et veletableret værktøj, der allerede anvendes bredt i branchen, og med den nyeste version er platformen klar til at matche kravene i Beskrivelsesværktøj 2.0. Det danske udviklingsteam bag SPECS-platformen arbejder løbende på at sikre, at platformen forbliver både aktuel og banebrydende – så brugerne hele tiden er et skridt foran.

Har du spørgsmål til Beskrivelsesværktøj 2.0 eller NTI CONNECT – SPECS?

Andreas Bøving

Product Manager, AEC

+45 76 28 81 16