2025 State of Design & Make
maj 2025Rapporten “The 2025 State of Design & Make” er Autodesks årlige, globale undersøgelse, der giver indsigt i den aktuelle og fremtidige udvikling i design-, bygge- og fremstillingsbrancherne.
Få indsigt i de vigtigste trends inden for digital transformation, bæredygtighed, AI, talent og meget mere – baseret på input fra 5.594 brancheledere og eksperter.
Se højdepunkterne fra rapporten
Som grundlag for rapporten har Autodesk gennemført spørgeundersøgelser og interviews med 5.594 brancheledere, fremtidsforskere og eksperter fra design-, bygge- og fremstillingsbrancherne.
Ledere i disse brancher peger på, at de står over for store udfordringer – fra stigende geopolitisk usikkerhed og inflation til mangel på kvalificeret arbejdskraft og vanskeligheder med at implementere nye teknologier som kunstig intelligens (AI).
Fire vigtige konklusioner fra rapporten
Indsatser inden for digital transformation gør en markant og tydeligt positiv forskel
En af årets mest markante konklusioner er, at de fleste ledere i undersøgelsen oplever, at digital transformation har ført til forbedringer i deres organisationer.
Størstedelen af de organisationer, der har draget fordel af digital transformation, ser forbedringer på mere end 50 % inden for områder som kundetilfredshed, innovation og produktivitet.
Derudover hjælper digital modenhed organisationer i design-, bygge- og fremstillingsbrancherne med at forberede sig på uforudsete forandringer og identificere nye muligheder midt i disruption.
Ledere fra digitalt modne organisationer er 29 % mere tilbøjelige til at sige, at de føler sig rustet til fremtiden.
Næsten 2/3 af organisationerne kæmper med mangel på de rette kompetencer
Design-, bygge- og fremstillingsbrancherne har i de senere år haft svært ved at finde kvalificeret arbejdskraft – og i år er udfordringen blevet så akut, at den hæmmer væksten.
Ledere kæmper med at finde medarbejdere med de rette tekniske kompetencer, samtidig med at de mangler ressourcer til at opbygge effektive interne træningsprogrammer. 61 % siger, at det er svært at finde nye medarbejdere med de nødvendige tekniske færdigheder – en stigning på 16 procentpoint siden 2024.
Den voksende kompetencekløft får ledere til at gentænke deres strategier for arbejdsstyrken. 46 % siger, at AI-kompetencer vil være en topprioritet i rekrutteringen i løbet af de næste tre år.
Bæredygtighed er fortsat en prioritet
Bæredygtighed bliver i stigende grad en konkurrencefordel for virksomheder, der ønsker at skabe vækst, styrke modstandsdygtigheden og tiltrække toptalenter. Erhvervsledere anerkender i stigende grad de økonomiske fordele ved bæredygtighed – 72 % mener, at det kan generere mere end 5 % af deres årlige omsætning.
Organisationer, der er langt med teknologisk implementering, går forrest og bruger bæredygtighed som en strategisk fordel. 39 % af lederne siger, at de bruger AI til at gøre deres forretning mere bæredygtig – og for andet år i træk er AI den vigtigste teknologiske driver for bæredygtighed.
AI-hypen står sin prøve i virkeligheden
Næsten halvdelen (48 %) af ledere og eksperter er enige i, at AI vil destabilisere deres branche – en stigning fra 41 % i 2024. Det tyder på, at ledere er blevet mere bekymrede for AI og nye teknologier, i takt med at deres anvendelse breder sig i både brancher og organisationer.
Selvom AI-implementeringen tager fart, er begejstringen aftagende – og der er mangel på de rette tekniske kompetencer. 69 % af erhvervslederne siger, at AI vil styrke deres branche, hvilket er et fald på 12 procentpoint siden 2024.
Disse resultater peger på, at ledere nu står midt i virkeligheden med alt, hvad det indebærer af implementeringsudfordringer, manglende specialistkompetencer og teknologiske begrænsninger.
Om “State of Design & Make”-rapporten
Til 2025-udgaven har Autodesk gennemført spørgeundersøgelser og interviews med 5.594 brancheledere, fremtidsforskere og eksperter inden for arkitektur, ingeniørarbejde, byggeri og drift; produktdesign og fremstilling; samt medie- og underholdningsbranchen – fra lande over hele verden.
Rapporten indeholder centrale indsigter fra undersøgelsen, herunder detaljer på både branche- og regionsniveau.