Skip to main content Search Basket

Fra filbaseret datahåndtering i stifinder til Autodesk Vault

Plant og proces Industri og design

Læs med her, når R&D Mechanical Manager, Christian Colstrup, fortæller om NOVENCO Building & Industry's digitale transformation.

Han uddyber bl.a., hvordan de i dag arbejder med data og skaber sammenhæng mellem Inventor, Vault og ERP i alle daglige processer.

 

Udfordring

Hvordan skaber NOVENCO et mere forretnings-understøttende workflow frem for udelukkende at arbejde filbaseret?

Løsning

Med Autodesk Vault Pro har NOVENCO i dag de bedste forudsætninger for at holde styr på og arbejde organiseret med data.

Resultat

”Det er en enorm lettelse at undgå de mange manuelle processer, som har betydet færre fejl i produktionen samt sparet tid og ressourcer.”

Her, der og alle vegne.

Det kan meget vel være starten på fortællingen om NOVENCO Building & Industry (NOVENCO), som er en af verdens mest innovative producenter af energieffektive kvalitetsventilatorer til bygninger, tunneler, marine & offshore, parkeringshuse, vindmøller og datacentre osv.

Bl.a. har NOVENCO leveret ventilatorer til Metas datacentre, BMW’s hovedsæde samt verdens højeste bygning, Burj Khalifa, som ligger i Dubai. 

Siden opstarten i 1947 har NOVENCO i et eller andet omfang genereret data. Og med indførelsen af AutoCAD i midten af 80’erne, og sidenhen Inventor, har omfanget gradvist vokset sig større.

Inventor afføder rigtig mange designdata. Og vi har brug for et system, der kan håndtere de store datamængder, vi besidder.” Det fortæller Christian Colstrup, som er R&D Mechanical Manager i NOVENCO, hvor han har været ansat de seneste 10 år.  

Om NOVENCO Building & Industry

NOVENCO Building & Industry er grundlagt i 1947 og har i dag +200 medarbejdere fordelt på kontorer i Danmark og i udlandet. Du kan læse mere om virksomheden her.

Hvem kan du møde i artiklen?

Christian Colstrup
R&D Mechanical Manager, Research & Development

For:

  • manglede overblik og alignment i forbindelse med revisionsstyring
  • håndtering af afledte formater
  • et hav af nedbrud
  • problemer med at dele dokumenter landene i mellem.


Det var alle udfordringer, som NOVENCO oplevede med deres tidligere og mere simple dokumenthåndteringssystem, som de var vokset ud af. Og konklusionen, i samråd med NTI, blev derfor et skifte til Autodesk Vault (Professional) og NTI FOR INVENTOR; en løsning som let og ligetil kan integreres med Inventor og AutoCAD, som NOVENCO udvikler deres ventilatorer i, så alle arbejder fra en central kilde med organiserede data, som altid inkluderer de nyudviklinger, ændringer og opdateringer, der løbende forekommer. 

At skabe sammenhæng mellem Inventor, Vault og ERP

At skulle flytte store datamængder fra et system til et andet. Det er noget, der kan tage pusten fra de fleste. Og især når det indbefatter 120.000 CAD-filer i mange forskellige formater fra fx Inventor, Revit, AutoCAD samt scannede håndtegninger, som primært lå placeret i stifinder og et dokumenthåndteringssystem.

Det er ikke noget, man bare lige gør – at overføre så mange data og filer til Autodesk Vault,” fortæller Christian, som forklarer videre: ”Derfor valgte vi en strategi, hvor vi overførte alt, som det var, og så vaskede vi løbende data rene og rettede op på ”broken og missing references”, når vi arbejdede med de pågældende filer for at få rene links.”

Siden opstarten af Vault-projektet, er NOVENCO kommet langt, og i dag er Vault fundamentet til:

  • Kontrol af properties, som er produktspecifikke data tilknyttet 3D-modellen, der bliver dannet i Inventor eller tilføjet i Vault; fx om en vare er produceret eller indkøbt
  • Revisionsstyring, hvor Vault sikrer, at alle arbejder i de senest opdaterede filer, der automatisk sporer ændringer, bevarer tidligere filversioner og registrerer hele designhistorikken
  • Releaseprocessen, når designs frigives til produktion

For udover at investere i en ny PDM-løsning, valgte NOVENCO i 2021 også at få nyt ERP-system, som i dag er integreret med Autodesk Vault.

Tidligere, når vi skulle release til produktion, foregik processen manuelt. Alt der blev tegnet i Inventor og AutoCAD, med de tilhørende data, tastede en PTA-medarbejder manuelt ind i det gamle ERP-system. Det resulterede ofte i forkerte indtastninger, misforståelser vedrørende tegningerne, hvilket skabte udfordringer i produktionen,” uddyber Christian.

NTI FOR INVENTOR skaber overblik over data

Udover Autodesk Vault arbejder NOVENCO også med NTI FOR INVENTOR, som hjælper dem med at holde styr på data i deres modeller. Du kan læse mere om NTI FOR INVENTOR her.

Derfor var målsætningen også klar, da startskuddet til projektet lød: Det skulle være muligt at skyde en komplet stykliste direkte fra Vault til det nye ERP-system – en handling, der kun er mulig med Vault Professional og ikke basis-udgaven.  

Og i dag kører processen helt automatisk. For når der bliver trykket på release i Vault, sætter det gang i en helt automatiseret proces ”i baggrunden”, hvor der bliver frigivet til produktion i ERP ved hjælp af NTI Item Export, som genererer XML-filen på styklisten.  

Det er en enorm lettelse, at vi ikke har de her manuelle processer længere, hvor naturlige menneskelige fejl ofte er en konsekvens. Jeg ved med sikkerhed, at det som jeg tegner, er præcis det, som smeden i produktionen også ser,” fortæller Christian. Og det har resulteret i færre fejl i produktionen samt sparet tid og ressourcer.

 

En fremtid med fokus på PLM

 

Og hvad med fremtiden? Hvad er næste skridt i NOVENCO?

Vi er på udkig efter et ensartet PLM-system, som kan tackle et hav af data,” fortæller Christian. For i dag udgør 5-6 værktøjer tilsammen NOVENCOS PLM-løsning. Og de bør snakke sammen, men gør det ikke.

Det vil vi gerne gøre bedre i fremtiden,” forklarer Christian og forklarer videre: ”Hele organisationen kan drage fordel af en løsning, der kan håndtere alle de tilgængelige data og informationer, vi har om vores ventilatorer igennem hele produkternes levetid – fra koncept, design og udvikling til produktion, service og support.” 

Og det er et ønske i hele organisationen, som kan få stor glæde af et PLM-system, hvor målsætningerne er at: 

  • få en bedre oversigt over ”claims”, så man løbende kan forbedre produkterne
  • kunne tracke komponenterne i produkterne, så kommunikation vedr. service bliver mere målrettet
  • At marketing, service og salg også kan trække informationer, som de kan bruge i deres kommunikation med kunderne.

Og så skal det selvfølgelig snakke sammen med Inventor og Vault, som danner grundlaget for hele udviklingen og opsamlingen af data i NOVENCO.

De grønneste watt er de, der ikke bliver produceret

Digitalisering skaber i dag mange muligheder for at fremme bæredygtighed. Og sådan ser man også på det i NOVENCO, hvor de har konstant fokus på at ”move air for a greener and safer world”.

For: at tænke grønt og bæredygtigt er dybt forankret i NOVENCOS dna, og denne mission kræver nøje hensyntagen til miljøet, når de designer og fremstiller deres ventilatorer. Derfor arbejder man målrettet med tre af FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling: bæredygtige byer og lokalsamfund, ansvarligt forbrug og produktion og særligt klimaindsats.  

Og denne indsats lever de op til. For NOVENCO kan bl.a. bryste sig af at have markedets mest energieffektive ventilator, ZerAx, som har en virkningsgrad på hele 92 %. Og netop ZerAx er en af grundene til, at NOVENCO er, hvor de er i dag.

Hele bæredygtighedsagendaen er tænkt ind i alt, hvad vi gør. I udviklingen af vores produkter. Måden vi fremstiller vores ventilatorer på. Brugen af materialer, hvor hele 98 % af en NOVENCO-ventilator kan genbruges. Hvordan vi løbende arbejder med at optimere vores daglige processer, så vi bruger så lidt energi som muligt, hvilket implementeringen af en løsning som Autodesk Vault også er medvirkende til,” slutter Christian.  

Vil du vide mere om vores løsninger?

Så kontakt os i dag og hør mere

Camilla Mentov

Salgschef

+45 44 35 07 30