Industri Beton A/S strømliner arbejdet med Bluebeam Revu
december 2022Industri Beton A/S bruger Bluebeam Revu til tilbud, ensretning af dokumenthåndtering og til at tage mængder ud i et givent projekt.
Udfordring
Flere forskellige programmer skulle bruges til at løse den samme opgave. Dertil fik de diverse tegninger i forskellige formater fra mange forskellige samarbejdspartnere.
Løsning
Bluebeam Revu er blevet virksomhedens foretrukne løsning i meget af det, der drejer sig om PDF og plantegninger.
Resultat
Industri Beton A/S vil på sigt spare en masse tid og få bedre overblik. Selv i en branche hvor det typisk ikke er arbejdstegningens udseende, der er afgørende for at vinde tilbud, har de gavn af, at de kan lave meget ensrettede plantegninger og tilbudsmateriale inkl. farvelagte planer.
”Det giver meget bedre overblik, og der er ingen tvivl om, at når vi har det implementeret 100 %, vil det komme til at spare os tid – så meget kan jeg da sige med sikkerhed,” forklarer Henrik Færge Kjeldgaard, IT-projektleder ved Industri Beton A/S, og uddyber:
”Før arbejdede vi med en kombination af Excel-ark og PDF-Editor, men med Bluebeam har vi det hele i samme løsning, med noter og med mulighed for at have styr på, at det er den rigtige version, alle arbejder med.”
Industri Beton bruger primært Bluebeam i tilbudsfasen, og når de omsætter en plantegnings ydre geometri til en detaljeret oversigt over antal af elementer. Det er endnu ikke sat op til at spille direkte sammen med deres kalkulationssystem, men Bluebeam Revu er alligevel en fast del af arbejdet for tegnerne og sælgere.
Det gælder, hvad enten projektet er ti-etagers højhuse, og på sigt også diverse anlæg, eller en gylletank til landbruget. Her vil man fx tage plantegningen og bruge Bluebeam til at måle tankens ydre geometri op. Derefter kan Bluebeam Revu omsætte det til volumen og antal elementer.
”Vi sidder direkte og måler op på Bluebeam Revu, og trækker mængder ud af det,” siger Henrik. ”Så det er en løsning, der kommer til at hjælpe os meget.”
Industri Beton A/S er en oplagt kandidat til Bluebeam, for deres projekter projekteres typisk i PDF-plantegninger, der bruges i tilbud og montering. Når betonelementerne, som Industri Beton A/S fremstiller, indgår i store byggesager, kan der være eksterne samarbejdspartnere, der sender tegninger i flere forskellige formater – og her kan Bluebeam bruges til at samle det i ét struktureret system.
Hvem kan du møde i artiklen?Henrik Færge Kjeldgaard
IT-projektleder ved Industri Beton A/S siden 2017 Tidligere erfaring ved ØSB Special Beton AS, Vestas og Vestas Control Systems A/S Uddannet elektriker ved Den Jyske Håndværkerskole. |
Skræddersyes til virksomheden
Bluebeam giver mulighed for at inkludere særligt tilpassede moduler i det såkaldte ”Tool Chest”-panel. I samarbejde med Industri Beton A/S har NTI deri oprettet alle virksomhedens elementer med dertilhørende skemaer og mængder, så Industri Beton A/S har et program, der er sat op til lige netop deres behov.
”Altså, Bluebeam uden særlig opsætning, det havde vi slet ikke kunne bruge sådan her,” forklarer Henrik Færge Kjeldgaard. ”Det havde selvfølgelig været rart, hvis vi ikke behøvede at bruge tid på en særlig opsætning, men det var nødvendigt for os, og det gik også rimeligt nemt,” uddyber han.
Industri Beton A/S benyttede sig af en ”keep it simple”-løsning: 25 mand fra Industri Beton A/S mødtes med NTI i Aarhus, og derefter, fordelt i to hold, fik de gennemgået, hvordan det skulle sættes op og hvilke behov, de havde til programmet. Da dagen var ovre, gik NTI i gang med at skræddersy løsningen ud fra de input, deltagerne var kommet med.
”Den seance var også det eneste kursus i programmet, vi havde brug for til at starte med. Efterfølgende sendte NTI os så en opdateret opsætning, baseret på den ønskeliste, vi havde givet dem,” forklarer Henrik. Yderligere ønsker har de så vendt på et opfølgende møde, hvor nødvendigt.
”Men når vi så har smidt tiden i det, er det jo godt, at det også virker efter hensigten. Af vores 35 licenser kan jeg se, at de 34 har været brugt inden for de seneste to dage, så det er et program, vi også bruger virkeligt meget. Men det er en ongoing proces, så vi er ikke færdige med at forfine endnu,” uddyber han.
Brugervenligt – og bred anvendelse i industrien
For Industri Beton A/S har det også været en stor fordel, at Bluebeam bruges af mange samarbejdspartnere, og at det har stor udbredelse.
”Vi kan se at eksempelvis mange af de ingeniører, vi har ansat, er opflasket med Bluebeam og simpelthen er 100-metermestre i det allerede,” forklarer Henrik.
”Det gør også, at vi indtil nu ikke har haft brug for mere end det ene kursus, hvor vi satte programmet op. Resten håber vi, at vi kan udbrede med sidemandsoplæring i virksomheden, når der lige dukker en udfordring op,” siger han.
Digital tendens
Sammenspillet mellem samarbejdspartnere, der alle bruger Bluebeam, er Industri Beton A/S ikke de eneste, der nyder godt af. Virksomheden er én af de flere tusinde virksomheder i Danmark, der bruger Bluebeam Revu til at dele, og bearbejde dokumenter. Det giver et godt workflow samt mulighed for at arbejde i forskellige layers – også på tværs af forskellige organisationer.
Tendensen med digitalisering som en grundpille i den moderne byggebranche kan også ses i Bolig- og Planstyrelsens ønske om at udbrede digitalt byggeri. Styrelsens ”Strategi for digitalt byggeri” har som en af sine vigtigste pointer, at digitale arbejdsmetoder bliver ”en større del af byggeprojekter og et gradvist større og større konkurrenceparameter” for virksomheder i den danske byggebranche, samt at ”fælles standarder af høj kvalitet kan sikre et fælles grundlag for anvendelsen af digitale værktøjer i byggeprojekter fra idé til drift”.
Netop ”forvaltningen af konsistent og sporbar data i byggeprocessen” er en af de egenskaber, der gør Bluebeam Revu til et rigtigt godt værktøj. Egenskaber der ifølge ”Strategi for digitalt byggeri” gør ”danske aktører bedre rustet til de udenlandske markeder”.
Om Industri Beton A/SIndustri Beton A/S har fire betonelementfabrikker fordelt over Jylland og Sjælland. Virksomheden producerer betonelementer til stort set alt slags byggeri. I hele Danmark vil man inden for få kilometer kunne finde et element fra Industri Beton A/S. Industri Beton A/S har egen tegnestue, fabrikker og montage-afdeling.
Udvalgte projekter:
Virksomheden producerer stort set alle betonelementer, man kan forestille sig: tunneller, broelementer, bjælker, betonvægge, dæk, altaner, perronelementer, elementer til diverse tanke, fiberbetonelementer, metroklodser, trapper m.m. – selv paddepassager, der nedbringer antallet af trafikdræbte smådyr, produceres af Industri Beton A/S. Virksomheden havde en nettoomsætning på over 480 mio. i 2021. |
Vil du vide mere om Bluebeam?Bluebeam er ubetinget byggebranchens foretrukne PDF-værktøj og gør arbejdet med tegninger, dokumenter og planer lettere. Tag et kig på vores hjemmeside og læs mere om blandt andet: Se Bluebeam Complete på webshoppen
Webinars Vil du vide, hvordan du kan arbejde aktivt med dine PDF-filer?
Kundecases Bluebeam hjælper CJ A/S med at leve op til hastigt voksende dokumentationskrav MT Højgaard arbejder med smartboards på byggepladsen ved hjælpe af Bluebeam Revu |
Vil du vide mere om Bluebeam og vores løsninger?
Så kontakt os i dag og hør mere
Projektansvarlig
+45 44 35 07 33