SOCO SYSTEM gør 3D-konfiguration tilgængeligt for alle
maj 2026Hvordan gør man komplekse pakkelinjer nemme at forstå og konfigurere – også for brugere uden teknisk baggrund? Hos SOCO SYSTEM har svaret været et stærkt fokus på brugervenlighed og en klar ambition: at gøre 3D til et værktøj for alle.
Udfordring
SOCO SYSTEM drømte om en brugervenlig end-of-line løsning på deres hjemmeside til at gøre salgsprocessen lettere, men løsningerne på markedet var kun tilgængelige for møbler.
Løsning
Implementering af NTI CONFIGURATOR med et intuitivt scenemiljø, hvor både sælgere, kunder og partnere kan konfigurere løsninger i 3D – designet i samarbejde med SOCO SYSTEM for at komme så tæt på visionen som muligt.
Resultat
I dag har SOCO SYSTEM en mere tilgængelig salgsproces, hvor alle – uanset erfaringsniveau – kan planlægge og konfigurere løsninger i 3D, og kunder lettere kan visualisere løsningerne.
Drømmen om den perfekte konfigurator
SOCO SYSTEM er en dansk maskinbygger, der udvikler og producerer komplette end-of-line pakkeløsninger baseret på modulære standardprodukter. Virksomheden brugte i mange år 3D-tegninger til at visualisere deres løsninger, men de var ikke tilgængelige for alle.
Selvom de havde en velsmurt proces for overgangen fra kundeønsker til 3D-visualiseringer, var der visioner om mere. De så mod møbel- og indretningsvirksomheder og blev inspirerede af de brugervenlige og lettilgængelige 3D-konfigurationer, som selv kunderne kunne opsætte på egen hånd på hjemmesiden – fx som hos IKEA, hvor kunder let kan designe køkkener og skabe online.
Ole Bergstein, som er Marketing Director i SOCO SYSTEM, fortæller:
”Det har vi egentlig haft idéer om de sidste 15 år. Og vi har været ude og kigge efter nogen, der kunne hjælpe os med det, men det har været svært at finde.”
At finde sådan en løsning skulle vise sig at være svær. Markedet tilbød primært konfiguratorer til simple produkter som møbler – ikke til komplekse, industrielle løsninger. Derfor manglede SOCO SYSTEM en løsning, der kunne gøre deres modulære pakkelinjer lette at forstå og konfigurere. For sælgere, partnere og kunder.
Hvem kan du møde i artiklen?

Ole Bergstein
Marketing Director hos SOCO SYSTEM

Jan Fjordside
3D-Designer hos SOCO SYSTEM
Et samarbejde, der driver udviklingen
Så en dag kom visionen op at vende i dialog med NTI, som SOCO SYSTEM allerede var kunde hos gennem deres Autodesk-løsninger. Og her var der endelig mulighed for sammen at lægge fundamentet for produktet.
I samarbejde med NTI implementerede SOCO SYSTEM NTI CONFIGURATOR med et intuitivt scenemiljø, som blev udviklet i tæt dialog mellem virksomhederne fra dag ét.
Jan er 3D-designer hos SOCO SYSTEM. Han ved, at NTI nogle gange møder fordommen hos folk, at virksomheden er så stor, at et godt samarbejde bliver svært, fordi man forsvinder i bunken af kunder. Det synes han, at SOCO SYSTEM modbeviser:
”Fordi vi har været med til at sætte vores fingeraftryk på mange af de features, der har været. Og virkelig følt, at det, vi har ønsket os, og det, vi er kommet med af input og feedback – det er blevet taget med i overvejelserne,” fortæller han. ”Vi har virkelig oplevet et rigtig godt samarbejde.”
Samtidig fremhæver Jan den tætte dialog og gode kontakt: ”Jeg har følt, at jeg har arbejdet med en virksomhed på 10 personer […] Jeg har ikke skulle igennem en reception eller en key account manager eller 17 administrative led for at få fat i konsulenten.”
3D for alle – uanset erfaring
Samarbejdet gjorde det muligt at omsætte konkrete behov til funktioner, og den færdige løsning med NTI CONFIGURATOR gør det muligt at konfigurere komplette pakkelinjer i 3D direkte i browseren. Scenemiljøet fungerer som et fælles arbejdsrum, hvor både sælgere, kunder og partnere kan opbygge løsninger sammen – uanset teknisk niveau.
”Man kan sidde og tegne i 3D uden overhovedet at have nogen form for CAD-erfaring,” fortæller Jan.
En af de største styrker ved scenemiljøet er netop brugervenligheden. Løsningen er designet med fokus på, at alle skal kunne være med – ikke kun ingeniører og teknikere.
”Jeg har nul CAD-viden – og jeg kan nu lave en komplet pakkelinje i 3D,” fortæller Ole.
Brugervenligheden betyder i praksis, at:
- sælgere kan selv opbygge løsninger
- kunder kan eksperimentere og bidrage aktivt
- dialogen bliver mere konkret og effektiv.
Jan fortæller: ”Det er ret nemt at bruge, og nemt at gå til, og nemt at huske fra gang til gang.”
Resultatet er en mere inkluderende og effektiv proces, hvor flere parter kan arbejde sammen om at finde den rigtige løsning.
En bedre dialog med kunden
Når alle kan arbejde i det samme værktøj, ændrer det også kvaliteten af dialogen. I stedet for at tale om en løsning, kan man bygge den sammen – live. Og det er noget, sælgerne hos SOCO SYSTEM kan bruge aktivt i deres salgsarbejde.
”Jeg tror ikke, man kan få bedre mødenoter end at have tegningen klar, når man kører hjem,” fortæller Jan.
Ole tilføjer: ”Sælgeren kan hurtigere komme ud og præsentere en visuel løsning, som virkelig er til at tage og føle på for kunden.”
Kunder kan endda selv lave udkast, der er lige så brugbare som de ansattes:
”Nogle end users laver layouts, hvor man næsten tror, de er ansat hos os,” tilføjer Ole.
Selvom konfigurationsværktøjet er i sin første fase, så er stemningen allerede god. Ole fortæller: ”Vores sælgere er rigtig glade for det, og vi oplever, at vi lukker ret mange users og partnere ind i det her system.”
Hvad er et scenemiljø?
Scenemiljøet er det visuelle arbejdsrum i NTI CONFIGURATOR, hvor brugeren sammensætter løsninger i 3D.
Her kan man placere, justere og kombinere produkter i en samlet opsætning – fx en komplet pakkelinje – og se, hvordan de fungerer sammen i en realistisk kontekst.
Det gør det nemt for både sælgere og kunder at forstå helheden og træffe beslutninger på et visuelt og konkret grundlag.
Brugervenlighed som strategisk fokus
For SOCO SYSTEM er brugervenlighed ikke tilfældig – det er en bevidst strategi. Ole understreger:
”Det er en del af vores koncept, at det skal være brugervenligt. Det skal være let at købe og let at sælge.”
Ambitionen er klar: at gøre det lige så intuitivt at konfigurere en pakkelinje, som det er at sammensætte andre modulære produkter online. Og trods de er nærmere visionen nu, så lever ønsket stadig om endnu mere.
En klar vision: Den ultimative konfigurationsoplevelse
Selvom SOCO SYSTEM allerede er glade for deres nuværende set-up, arbejder de fortsat målrettet mod en endnu mere komplet løsning. Visionen er en fuldt integreret platform, hvor hele processen – fra konfiguration til færdigt tilbud – hænger sammen.
Kort sagt ønsker de at fjerne kompleksitet og gøre det så enkelt som muligt for kunden at vælge den rigtige løsning. Og tilføje den til kurven uden for mange forhindringer. Derfor har de også stadig en liste af features, som de ser frem til at få inkorporeret i NTI CONFIGURATOR i samarbejde med NTI.
”Vi kunne blive ved med at remse ønsker op, fra nu af og så engang hen midt i den næste måned,” fortæller Jan. Ole tilføjer: ”Vi er allerede langt, og vi er glade for det, vi har i dag.”
Gør konfigurationen enkelt for alle
Mange virksomheder antager, at det kræver tunge og komplekse processer at få standardiseret konfiguration op at køre. Erfaringen viser det modsatte.
Med NTI CONFIGURATOR kan produkter og komplette løsninger konfigureres i 3D direkte på baggrund af eksisterende CAD-modeller og regler. Løsningen samler salg, teknik og kunde i ét fælles miljø, hvor man visuelt kan opbygge og validere løsninger i realtid. Resultatet er, at komplekse produkter bliver nemmere at forstå, sælge og skalere – både internt og i dialogen med kunder og partnere.
Tag fat i os for en snak om, hvad NTI CONFIGURATOR kan gøre for din virksomhed.
24. feb 2025
Nyheder i NTI CONFIGURATOR: Byg og tilpas 3D-layouts nemmere end nogensinde
Den nyeste opdatering af NTI CONFIGURATOR introducerer et scene-miljø, der gør det lettere at designe og tilpasse komplekse 3D-layouts – uden avanceret CAD-erfaring. Få en mere fleksibel og intuitiv arbejdsproces i skyen.
Bliv skarp på konfigurering
13. nov 2025
Arbejder du med produktdesign eller CTO/ETO-projektleverancer, og ønsker du at standardisere og frigive værdifuld tid i din virksomheds processer? Med NTI CONFIGURATOR kan du definere regler, der sikrer, at produktet altid overholder tekniske krav og standarder, samtidig med at du reducerer manuelle processer.
Kontakt os
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte os uforpligtende!
Salgschef
+45 44 35 07 30
