NTI INDUSTRIDAG samlede industrien i FÆNGSLET
Tak for en fantastisk første NTI INDUSTRIDAG! En dag fyldt med fagligt nørderi, nye perspektiver, konkrete erfaringer og ikke mindst gode samtaler på kryds og tværs af industrien.
Den 7. oktober 2026 åbnede vi dørene til FÆNGSLET i Horsens og samlede industrien til en dag fyldt med inspiration, nye perspektiver, konkrete erfaringer og masser af gode snakke. Nu er alle sluppet ud igen, men heldigvis har vi både billeder, video og en masse gode minder at se tilbage på.
Her får du et tilbageblik på den allerførste NTI INDUSTRIDAG.
Hvad giver egentlig mening?
Midt i en dag fyldt med teknologi, digitalisering og nye muligheder fik Svend Brinkmann os til at vende blikket mod noget helt andet: os selv.
For hvad er det egentlig, der giver vores liv og arbejde mening? Og hvad har vi som mennesker brug for til at trives og finde værdi i det, vi laver?
Med både humor og stof til eftertanke satte Brinkmann fokus på menneskets behov for mening – og mindede os om, at det ikke kun handler om, hvad vi kan gøre smartere og hurtigere, men også om, hvorfor vi gør det.
Et tankevækkende indspark, der gav os lidt andet at tage med hjem end nye teknologiske løsninger.
Når industrien selv får ordet
Der er noget særligt ved at høre fra dem, der står med udfordringerne i virkeligheden.
På hovedscenen delte Jesper Hovmark fra MME Nordic erfaringer fra industrien, mens Caljan var omdrejningspunktet for et indlæg om, hvordan PLM kan skabe bedre sammenhæng mellem produktudvikling, design og produktion.
Og i et af dagens faglige spor fik vi besøg af Amalie From Vendelbo fra HiFlux Filtration, som sammen med NTI's Kasper Hviid Thøsing gjorde integrationer og sammenhængende dataflows lidt mindre teoretiske.
Fælles for indlæggene? Et kig ind i virkeligheden, hvor nye løsninger skal fungere i praksis.
Fire døre. Fire faglige spor
På et tidspunkt måtte deltagerne træffe et valg. For mens fire døre stod åbne, kunne man kun gå ind ad én.
Nogle dykkede ned i AI i praksis og mulighederne i de værktøjer, de allerede bruger. Andre blev klogere på produktkonfiguration, integrationer mellem systemer og data eller tværfaglige modeller og workflows.
Fire forskellige spor, men med samme ambition: at gøre teknologien konkret, anvendelig og relevant for den enkelte deltagers hverdag.
Et kig ind i fremtidens industri
Hvordan får vi systemer, mennesker og data til at spille bedre sammen?
Det spørgsmål gik igen, da Jan Niestrath fra Autodesk satte fokus på, hvordan Platform & AI kan forbinde Design, Make og Operate og bane vejen for mere sammenhængende arbejdsprocesser.
NTI’s Morten Benner Roldsgaard gav samtidig et smugkig på en ny løsning under udvikling, som skal gøre det lettere for industrivirksomheder at samle og udnytte deres forretningsdata på tværs af systemer.
Der var med andre ord både store perspektiver og et kig på noget af det, vi kan glæde os til.
Kom med tilbage bag murene
Nåede du ikke hele vejen rundt på dagen? Eller vil du bare gerne (gen)opleve stemningen? Vi har samlet lidt af det hele i en stemningsvideo fra FÆNGSLET.
Tak til alle deltagere, indlægsholdere og samarbejdspartnere, der var med til at gøre den første NTI INDUSTRIDAG til en dag, vi har lyst til at gentage.
Deltagernes højdepunkter
Ambitionen med NTI INDUSTRIDAG var at skabe et nyt mødested for industrien med plads til både faglig inspiration, erfaringsudveksling og nye forbindelser. Men hvordan oplevede deltagerne egentlig dagen bag murene?
Hør højdepunkterne direkte fra deltagerne selv:
"De faglige indlæg var rigtig relevant for tiden og noget vi også forventer at kom til at bruge i fremtiden"
"Rigtig godt planlagt, masser af faglig input og indsigt i de kendte produkter og også de nye produkter i pipeline"
"Professionelt og gennemtænkt setup med rigtig god forplejning og fagligt spændende præsentationer."
"En god dag med gode snakke med kollegaer i branchen"
"En dag med mange gode faglige input, som giver anledning til eftertanke."
