1990-2000

I skriftsprog svarer det nogenlunde til lyden af en computer, der i 90’erne forsøger at komme på nettet. Samtidig med, at den nedlægger telefonlinjen i hjemmet, så Faster Anna ikke kan komme igennem og få de sidste detaljer omkring julefrokosten i december på plads.  

En typisk situation fra start 90’erne i de danske hjem. For her stiger brugen af computere markant. Også i skolerne og på arbejdspladserne, hvor de nu er gængse i stort set alle typer virksomheder med skærm og tastatur som gennemgående inventar.    

I denne periode bliver styring, kontrol, design og produktion baseret på computerkraft, og de traditionelle produktionsmaskiner inden for industrien bliver udskiftet med numeriskstyrede maskiner, håndværkerværktøj bliver forsynet med digitalt udstyr og i takt hermed skifter også en del af det faglærte håndværk karakter.  

At computerkraften gør sit indtog i produktionsmiljøet, spiller også ind i beslutningen om at erobre Jylland i starten af 1990’erne. Helt konkret i Vejle. Tæt på de store ingeniørvirksomheder i det jyske. Og ekspansionen viser sig at være rigtig. For afdelingen kommer flot fra start. Efter tre år er salget på samme niveau som på Sjælland.  

Kuren, som skaber efterdønninger 

Kartoffelkuren i midten af 80’erne skaber lavvækst i dansk økonomi helt ind i starten af 90’erne. Og det mærker vi også i NTI, hvor vi stadig befinder os som en lus mellem to negle: i skiftet fra traditionelle produkter til ny teknologi. Der er dog ingen tvivl om, at CAD er fremtiden. Men det er svært at gennemskue, hvornår markedet er klar til at tage springet 100 %.

Men 46 år efter, at de første tegnemaskiner og tegneborde bliver sat i produktion i 1945, ender det dog med et endegyldigt farvel. En epoke er slut. En ny er på vej, men hvor vi for alvor stadig mangler at få hul på omskolingen til ny teknologi. Og beslutningen er ikke nem for alle medarbejdere, hvor lagerchefens frustration tydeligt kommer til at udtryk, da han udbryder: ”Kan vi ikke bare øge salget ved at ansætte flere sælgere?” Men nej. Vi må erkende, at tiden er løbet fra tegnebordene.   

Og i den efterfølgende tid med lavvækst er fokus primært på tegneudstyr og tegneartikler. Det medfører en række opkøb for at styrke salget og understøtte udviklingen af NTI CADcenter, som stadig er under opbygning og derfor koster mange ressourcer.     

Fuldt fokus på CAD

I 1994 går vi hele vejen for at markere skiftet fra lav- til højteknologisk virksomhed: Nordisk Tegnemaskine Industri A/S skifter navn til NTI CADcenter A/S med Jesper Kalko i spidsen som administrerende direktør. Af nye tiltag kommer ydelser som konsulenttjenester, hotline-hjælp og et bredere kursusudvalg til for at styrke indtjeningen. Derudover opkøber vi virksomheden neti neti, som har udviklet en applikation til AutoCAD til mekanisk konstruktion, som gør det lettere at udfærdige maskintegninger. Det bliver vores første bekendtskab med egenudviklet software.  

Adressen bliver Lejrvej 15 i Værløse. Her flytter vi ind i september 1997. I dag holder vi stadig til der. Og her er fortiden velbevaret. For man skal aldrig glemme, hvor man kommer fra, og hvad der har lagt grundstenen til, hvad NTI er i dag: Et stort tegnebord i støbejern monteret med tilhørende NTI-tegnemaskine pryder derfor foyeren.

Perioden 1990-2000 vil altid markere sig som noget positivt i NTI’s 75 leveår. En periode med stor vækst og anerkendelse. Autodesk tildeler NTI flere priser for at have udmærket sig inden for levering af komplekse AutoCAD-løsninger og undervisning i AutoCAD-produkter. Visionen om at være de største i Norden er inde for rækkevidde. Alene i Danmark stiger markedsandelen til over 25 % og omsætningen i 1998 runder de 53 mio. kr.

Og som medejer og tidligere administrerende direktør Jesper Kalko udtrykker: ”Tak til alle NTI’er for de mange kræfter, der er lagt i at højne både vores service- og vidensniveau. Nu er vi ikke kun blandt de bedste. Vi er de bedste!”