Skip to main content Search Basket

2010-2020

2010’erne blev et årti præget af strategisk ekspansion i Nordeuropa, opkøb i Tyskland og Holland samt en styrket position som Autodesk Platinum Partner. Vi vendte også tilbage til vores rødder med et navneskifte.

 

 

Nordeuropæisk ekspansion og Autodesk Platinum Partner   

2010 – 2020. Det seneste årti vil stå som en begivenhedsrig periode, hvor fokus er på at udleve kursen på den vækststrategi, som er sat. Og det i en tid, hvor der stadig hersker efterdønninger fra finanskrisen og generel usikkerhed i en verden påvirket af terror og udskiftning på den amerikansk præsidentpost. Men også i en tid, hvor vi stifter bekendtskab med covid-19 og i sandhed lærer, hvad ordet samfundssind betyder.

I NTI foreligger en klar vækststrategi, hvor der indgår opkøb af selskaber i Europa, hvor vi ønsker at positionere os. Det resulterer i en lang række opkøb i Norden. Først i Sverige og Norge i perioden 2010 – 2015. Senest i Tyskland og Holland med opkøbet af Tyske CADsys i september 2020 og hollandske CAD & Company i november 2019.

Peter Kalko og Jesper Kalko.

”Vores vækststrategi er meget vigtig for os for at forblive i den øverste liga af europæiske Autodesk Platinum-partnere, som vi bliver som de første i Norden i 2015, og for at støtte vores kunder med det stærkest mulige hold. NTI skal være en stærk partner – uanset om du arbejder inden for bygge-, design- eller fremstillingsindustrien,” fortæller daværende ejer og adm. dir. Jesper Kalko.  

Men at vækste indbefatter også at agere i et marked, som er i kontinuerlig forandring. Derfor går vi i december 2017 også fra at være NTI CADcenter til igen at være NTI. Og det er der en helt klar årsag til: Vi ønsker ikke, at vores tidligere navn skal indskrænke indtrykket af os. Vi vil signalere, at vi er stolte af vores historie, og at vi dækker så meget mere end CAD. Det skifte markerer vi også med nyt logo og nyt website.

Og i tråd med vækststrategien og ønsket om styrke og professionalisere NTI Group samt samarbejdet mellem landene, kommer der også en CFO og CEO til for at nå de ambitiøse vækstmål, der er sat i søen for fremtiden. 

NTI-ånden og de tre ledere   

75 år. 3 forskellige ledere. 1 særlig NTI-ånd. Ledere leder forskelligt. Men en afgørende ting karakteriserer både Hans Schultz, Peter Kalko og Jesper Kalko, som alle spiller en stor i rolle i NTI’s succeshistorie: At skabe og holde fast i den helt særlige NTI-ånd. En ånd, som lever i bedste velgående i dag, men som er svær at sætte ord på og forklare kort: ”NTI har bare en magisk kultur,” fortæller en medarbejder.

Og denne ånd i kombination med et godt værdisæt er faktorer, der skaber rammerne for en succesfuld virksomhed, for uden de rigtige medarbejdere er det stort set en umulig opgave. Og derfor lægges der også stor vægt på at ansætte mennesker med de rette personligheder med udgangspunkt i værdierne: forventningsafstemning, gensidig respekt, pålidelighed, engagement, samarbejde og ydmyghed.

Hans Schultz i midten og Jesper Kalko til højre i forbindelse med overrækkelse af check til Atlantsammenslutningen.

Hans Schultz sammen med Peter Kalko, da NTI fejrede 40-års jubilæum i 1985.

Fortsættelse følger …

Herunder kan du finde fortsættelsen, der dækker årene 2020-2025.

God fornøjelse!