BIM Universe 2024 - tak for i år
Så er BIM Universe 2024 løbet af stablen og sikke et år! Find billeder og inspiration fra dagens emner på siden her. Læs og hør fx, hvad nogle af deltagerne har at sige om årets BIM Universe.
Feedback fra deltagerne
Dagens mission var data
Danmarks største BIM-event blev afholdt d. 11. og 12. juni 2024 i København og Aarhus med over 400 deltagere fra hele landet.
Årets tema var data og hvordan man bedst integrerer data i digitale systemer på tværs. Data er rygraden i byggeprojekter, hvilket fordrer at vi lærer, hvordan vi bedst udnytter og samarbejder om data på tværs af systemer, lokationer og stillinger. Vores mål for dagen var at give indspark og inspiration til netop dette, og den mission følte vi lykkedes med årets indlægsholdere, hovedtalere og udstillere.
Hvor mærkelige er vi danskere egentligt?
Dét var spørgsmålet hos årets første hovedtaler, antropolog, forfatter og foredragsholder, Dennis Nørmark. Og svaret var … mangefacetteret. På humoristisk og underfundig vis kom Dennis ind på de mange særtegn, der gør danskere til danskere, og hvordan det kan bruges til at forstå samarbejde og kulturforskelle på arbejdspladsen.
Du kan følge Dennis Nørmark på LinkedIn her.
Fremtiden for Autodesk Construction Cloud
Vores 2. hovedtaler var AJ Jenkins fra Autodesk, der stillede skarpt på platformen, ACC (Autodesk Construction Cloud). ACC var et gennemgående tema på BIM Universe, da det er en uovertruffen platform til netop at samarbejde om og samle data på tværs af systemer. Med ACC får du gennemsigtighed og kontrol over hele projektet i én samlet platform. Dine modeller kan visualiseres på din tablet, og alle data synkroniseres i realtid med den seneste version. AJ gav desuden et blik ind fremtiden for ACC-platformen.
Bliv klogere på og inspireret af Metroselskabets erfaring med ACC i vores case her:
Flere stemningsbilleder fra dagene:
Hørt fra deltagerne:
Igen i år er vores deltagere gået glade hjem. Over 99 % melder, at de har haft en god eller rigtig god dag, og har desuden givet os værdifuld feedback til næste år. Herunder kan du se nogle af kommentarerne:
”Jeg synes at hovedtaleren, Dennis, var rigtig god, og han ramte noget af det, som vi sidder og arbejder med til hverdag. Fedt at man får lov til at tænke sig om, når man kommunikerer med personer fra andre lande end Danmark.”
”Det var rigtig gode indlæg, som belyste noget af det, vi i min virksomhed havde brug for. Det er godt at høre hvordan andre har indført nye programmer (både de lette og svære ting).”
”Der sker så mange ting inde for byggebranchen, så det er guld værd at komme et sted, hvor man kan blive lidt klogere på, hvad der sker derude og hvordan jeg kan tilgå det.”
”Tak for BIM Universe 2024. Det var et virkelig godt arrangement. Det gav stor indsigt at se hvad andre firmaer og personer gør. Hele dagen var interessant, lærerig og inspirerende.”
”Det var en rigtig god sammensætning af præsentationer. De indlæg jeg hørte, var af høj relevans og faglighed. Dejligt at længden af de enkelte er blevet øget. Det giver det mere dybde i de enkelte emner.”
”Antropolog Dennis Nørmark som "åbnede ballet" var helt kanon - et super sjovt og humoristisk indslag han kom med. Ligeledes var jeg helt enormt betaget af Jens Kaarsholm fra BIG og hele hans indslag om deres opgaver og visioner. P.S. Maden var også super lækker!”
Hvorfor var du med til BIM Universe?
Vi har spurgt 3 af deltagerne, hvorfor de valgte at deltage, og hvad de især vil fremhæve. Hør fra Mathias Hjort Løvhøj, Department Manager BIM Design fra NNE, Kristian Oliversson Andreasen, ICT Manager fra SMJ samt Jesper Trier Henningsen, Corporate BIM Technology Manager fra Artelia Denmark.
Data og digitale platforme
Bliv klogere på NTI Academy
Kompetenceudvikling i Bravida med My NTI Academy
At udvikle sine medarbejdere er et ansvarsområde, Bravida prioriterer højt. Her kan du læse om, hvordan de med den online læringsplatform My NTI Academy let og ligetil løbende kan bygge videre på deres medarbejderes kompetencer.
Sådan løfter ingeniørteamet i Odense Havn fagligheden til nye højder
Kompetenceudvikling er en langsigtet investering i både medarbejdere og virksomhed, som resulterer i en mere kompetent og motiveret arbejdsstyrke. Her kan du læse om, hvordan ingeniørteamet i Odense Havn arbejder med at styrke deres kompetencer i bl.a. Inventor, Inventor Factory og NTI FOR INVENTOR.
Kompetenceudvikling lige ved hånden
07. nov 2023
Brug en halv time sammen med os og bliv klogere på, hvordan I får skabt en online læringsplatform, så I altid har kompetenceudvikling lige ved hånden.